Thibault Liger-Belair vin fra Bourgogne

Thibault Liger-Belair fra den berømte Liger-Belair familie har siden årtusindeskiftet igen gjort navnet berømt ligesom sin fætter på Domaine du Comte Liger-Belair. Siden starten i 2002 har Thibault Liger-Belair nået toppen af Bourgogne med sine vine fra familiens fantastiske marker, som nu drives økologisk og biodynamisk for ikke at manipulere hverken vinstokke eller jordbund i jagten på naturlige, ekspressive vine. Thibault er nærmest fanatisk i sin jagt på at forbedre alle detaljer omkring sit vinhus, og vinene er brillante. >> Læs mere


Liger-Belair-navnet stråler i Bourgogne

Thibault Liger-Belair fra den berømte familie fejrede i 2017 sit 15-års jubilæum som vinbonde. Ligesom sin fætter på Domaine du Comte Liger-Belair i Vosne-Romanée producerer han exceptionelle vine, der igen får Liger-Belair navnet til at stråle i Bourgogne. Med en næsten 300 år lang historie er dette domæne et af de vigtigste i hele området. Tilbage i 1720-tallet blev vinhuset grundlagt af vinmarksejer, kongens sekretær og borgmester i Nuits, Claude Marey. Hans søn Claude og dennes søns Guillaume førte huset videre indtil 1852, hvor nevøen Comte Liger-Belair blev medejer. Siden har Liger-Belairs efterkommere ledet huset. I 1982 omstrukturerede Thibault Liger-Belair's far domænet og overlod driften af vinmarkerne til andre vinbønder i området. Disse aftaler blev dog opsagt i 2002, hvor Thibault Liger-Belair grundlagde sit domæne og begyndte at lave vin fra familiens marker. Forud for dette studerede Thibault ønologi i 6 år. Efter dernæst at have arbejdet i Paris og smagt en række af verdens største vine, blev drømmen om at lave sine egne store vine fra familiens fantastiske marker umulig at modstå. Siden har hans vine nået et absolut verdensklasseniveau, og Thibault's vine regnes i dag blandt de absolut ypperligste i Bourgogne.

Thibault Liger Belair kvalitet opnås ikke tilfældigt.

Thibault Liger-Belair går fuldstændigt fanatisk kvalitetsfokuseret til værks. Han ser det som sin opgave at hjælpe vinstokkene til at producere den højest mulige kvalitet og arbejder for, at de udtrykker deres oprindelse i vinmarkerne på maksimal vis. Thibault arbejder økologisk og biodynamisk for ikke at manipulere hverken vinstokke eller jordbund, og fordi han af princip ikke ønsker at anvende kunstige hjælpemidler i sin stræben efter naturlige, ekspressive vine. Han pløjer med heste, hvor det kan lade sig gøre for ikke at komprimere jordbunden for meget og arbejder lige nu på at grundlægge et landbrug, så han kan lave sin egen kompost.

Ny moderne bæredygtig vingård.

I udkanten af Nuits-Saint-Georges har Thibault bygget hans ideal for en vingård. Bygningen får strøm fra solceller, bruger jordens egenskaber til at kontrollere temperaturen og han renser selv sit spildevand, inden han leder det tilbage i de offentlige systemer. Alt er gennemtænkt ned til mindste detalje udfra et ønske om bæredygtighed og om ikke at belaste naturen på nogen måde men att være ”natur-neutral”.

Kvalitetsfokus ud over det sædvanlige.

Hos Thibault Liger-Belair vinificeres vinene oftest med en stor andel hele stilke. For topvinene skæres den centrale del af stilkene væk med håndkraft på hver eneste drueklasse. Vinene spontangærer i ståltanke, hvorefter Thibault går i gang med at smage vinen sammen med sin fadleverandør. Herefter laves det perfekte fad til hver enkelt vin. Hvilket træ, hvilket ”grain” og hvilken ristning, der skal bruges, fastlægges i detaljer. Dette kan lade sig gøre fordi, at Thibault Liger-Belair siden 2005 har udvalgt sit eget træ: Hver år tilbringer han en uge i Bourgogne's skove for at vælge træer til sine vine – og går så meget i detaljen, at nordsiden af træerne bruges til de mindre vine, mens sydsiden bruges til topvinene. Thibault udvælger personligt stavene, der skal bruges til fadene til hans væsentligste vine og hans kundskab udi fadproduktion er ganske uhyggelig. Flere af hans idéer til fade med specielle egenskaber bruges af hans fadleverandør til fade til andre vingårde. Vinene tilbringer 16-22 måneder i fad: Thibault smager løbende på dem og justerer hvert år hvornår han aftapper, så vinene kan udtrykke sig optimalt hvert år.
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022