Akutain: Traditionel Rioja på topniveau.

Blandt de traditionelt arbejdende ”Old School” vingårde i Rioja er Bodega Akutain blandt de mindste. Vingården blev grundlagt i 1970erne og er siden 2013 blevet drevet af Jon Peñagarikano Akutain.

Siden han overtog familieejendommen i 2013 er Akutain stormet frem og er i dag måske den førende "lille" vingård i et område med kæmpestore gamle huse.

De seneste år har han tålmodigt og konsekvent lavet forbedringer på vingården, og kvaliteten er i dag på reference-niveau. Læs mere >>



Hver vinmark og parcel vinificeres separat

Hver vinmark høstes ved optimal modenhed i små kasser, og efter perfektionistisk sortering vinificeres druerne så skånsom som muligt med separat vinifikation af alle parceller. Vinene spontangæres og gennemgår malolaktisk gæring på ståltank inden de fra det følgende forår lagres på 70-80% franske og 20-30% amerikanske egetræsfade.

Fadlagring med fokus på topkvalitet

For at opnå de bedst mulige vine er Akutain tilhænger af en langsom og meget lang fadlagring og man bruger kun de bedstmulige fade. Vingården besidder kun 130 fade, men Jon Akutain øger hvert år antallet en smule. På den måde kan han langsomt forbedre kvaliteten af vinene uden at vingårdens stil går tabt.

Alle fade behandles individuelt og hvert fad smages månedligt. Vinen bliver i hele lagringsperioden i sit fad og omstikning sker derfor tilbage i det oprindelige fad. Omstikningen som sker løbende under den lange fadlagring gør vinen klar, så den ikke kræver filtrering senere ved tapningen. Ved at holde vinmarkerne separat indtil hver vin skal blandes, har Akutain samtidig de bedste muligheder for at sammensætte den bedste mulige cuvée, når den endelige vin skal blandes. Han sammenligner sig selv med en kunstner der kan male med alle verdens farver.
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2024