Toscanske referencevine fra Querciabella

Querciabella er en af Chianti Classico-områdets referencer. Querciabella er en af Chianti Classico-områdets væsentligste vingårde. Ejet Castiglioni-familien siden 1974, har Querciabella tålmodigt skabt en vingård i særklasse.

Querciabella handler både om rene Sangiovese-vine med nogle af områdets allerbedste Chianti Classico-vine, og om vine lavet på internationale sorter. Den Cabernet-dominerede Camartina og Chardonnay-Pinot Bianco'en ”Batàr” er referencer i denne genre. Ydermere skaber Querciabella med vinene Mongrana og Turpino to uimodståelige udtryk fra det kystnære Maremma. Læs mere >>


Store vine på både Sangiovese og internationale sorter

Siden at man først droppede Riserva-versionen (som blev genskabt i 2011 som led i vingårdens spændende Sangiovese-terroir-projekt) og siden internationale sorter, så vinen nu er 100% Sangiovese er Querciabella's Chianti Classico er rykket helt frem i førerfeltet for denne type vin. Men den er kun starten på Querciabella's Sangiovese-univers. Siden 2011 har man vinificeret enkeltmarksvine, som endnu ikke er frigivet, men dog har opnået fremragende presse. De internationale sorter føres an af topvinen Camartina, en cuvée af især Cabernet og Sangiovese, som siden 2000 har haft et så højt niveau, at kun meget få vine i hele Italien kan matche det. Årgang 2000 blev placeret på førstepladsen blandt alle italienske vine af "La Guida della Guide Vini", som samler resultaterne fra alle førende italienske vinguider og siden har vingården præsteret den ene perle efter den anden. Den hvide Batàr er formentlig den bedste hvidvin i hele Toscana, og en af de få italienske hvidvine med internationalt snit, og Mongrana, Turpino og Palafreno viser hvad Cabernet, Syrah og Merlot-sorterne kan i samspil med Sangiovesen i hænderne på en virtuos kældermester – Manfred Ing.

Specielle veganer-biodynamiske principper hos Querciabella

Filosofien i produktionen er at lave forfinede vine, hvis frugt respekteres og ikke på nogen måde manipuleres, og som bevarer en autentisk forbindelse til deres toskanske terroir. Ligesom på vingården Poggio Scalette, der ligger lige ovenfor Querciabella, arbejder man med de fremragende druer, der år efter år kommer fra Ruffoli's terroir. Desuden har man investeret i topmarker i Radda og Gaiole, hvorfra man siden 2011 årgangen har skabt store enkeltmarks-Sangioveser, en forførende, elegant Riserva og siden 2017 også en stor "Gran Selezione". Anstrengelserne af det hårde, dedikerede arbejde bærer frugt, og Querciabella betragtes af mange som en af de få absolutte reference-ejendomme i Chianti Classico-området, hvor Querciabella's stjerne nu lyser klarere og stærkere end nogensinde før. Respekt for traditionen, åbenhed overfor indflydelse fra udlandet og en evig søgen efter forbedringer har gjort, at det nu, i vore øjne, blandt andet er mod denne ejendoms vine, at konkurrenterne i Chianti Classico regionen skal måles - og det på alle felter.

Querciabella er certificeret økologisk vingård

Nøgleordet hos Querciabella er perfektionisme. Intet overlades til tilfældighederne. Ejeren Sebastiano Cossia Castiglioni våger over alle detaljer, og selv den mindste ting søges hele tiden forbedret. Allerede i 1988 blev vingården certificeret økologisk, og siden 2000 er vingården blevet drevet efter biodynamiske principper, hvilket har givet endnu et løft i kvaliteten. Senest har man konvereret driften til en special veganer-biodynamisk model, hvor ingen produkter fra dyr anvendes i markerne. Sebastiano Castiglioni kan være meget stolt af, hvad han har opnået, siden han overtog tøjlerne på vingården. Men jagten på forbedringer går videre. Ydermere har man på det seneste engageret sig i kampen for honningbiens bevarelse, og Querciabella's ejendomme har egne bi-kolonier. I disse biodynamiske oaser kan honningbierne leve i fred og ro. Deres honning indsamles ikke, men bierne overlades til at finde deres balance i disse fredfyldte omgivelser.

Prisgunstig introduktionsvin fra Maremma

I den seneste dekade har Querciabella samtidig udviklet endnu en ejendom beliggende i kystregionen, Maremma. Modsat hovedparten af de mange ny vine, der er kommet på markedet fra dette område, har Querciabella's fokus været at skabe en prisgunstig topvin, og resultaterne har siden 2013 været fremragende og tæt på idealet for denne vin.
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022