Jos. Christoffel jr. vin fra Mosel i Tyskland

Da vi får mange år siden præsenterede Jos. Christoffel jr. var det en sjælden opdagelse i vore dages verden - et tophus, som meget få kendte. I årene siden blev vinene for alvor opdaget. Mosel Fine Wines bedømte vinene med op til 100 points og hos Gault Millau opnåede ejeren, legendariske Karl-Josef (Kajo) Christoffel at se sin auslese blive årets bedste vin foran alle berømte vingårde i hele Tyskland. Desværre måtte vingården i 2018 indstille produktionen, og Kajo fik pension. I 2021 forlod KaJo denne verden. Vi savner ham og vingårdens vine fra de fremragende marker med mere end 100 år gamle upodede stokke i markerne i Ürziger Würzgarten, Erdener Prälat, Erdener Treppchen, Wehlener Sonnenuhr og Graacher Domprobst. Med et lavt udbytte fra disse marker lavede man i kælderen hos Jos. Christoffel jr. enestående, frugtige vine. Læs mere >>


Vine fra Jos. Christoffel jr. var mellem de største frugtige vine

"Kajo" Christoffel nåede at blive en kultfigur i Tyskland. Og skønt Kajo Christoffel var mere end 80 år var han som en livsglad ung mand. Når arbejdet på vingården om sommeren havde sine stille faser, ferierede han med vennerne i sydens sol eller dyrkede sin lidenskab for at stå på vandski på Mosel. Resten af året arbejdede han på sine vine, som i mere end 60 år var kendt blandt insidere som nogle af Mosels allerstørste klassiske, frugtige vine. Når Christoffel jr. ramte plet, var vinene så gode som de bedste!

Jos. Christoffel: Klassiske Moselvine på højest mulige niveau

På den mest mulige traditionelle og naturlige vis blev vinene spontangæret med de vilde gærceller og lagret i store klassiske 1000 liters fade i mange måneder før en sen aftapning. Resultatet var klassiske Moselvine, der kunne måle sig med de bedste i regionen, og som hørte til blandt de allerbedste, når det gælder om at udvikle sig positivt i flasken. Det var vine, som var yderst elegante, komplekse og forfinede i deres udtryk og som holdte, hvad etiketten lovede: Kabinetter var kabinetter, spätleser var spätleser og ausleser var ausleser. Kajo Christoffel var stor modstander af den moderne trend med at lave vinene sødere og sødere og tidligere og tidligere tilgængelige. Sådanne kompromiser og kommercielle beslutninger var udelukket i Christoffels store hus ved Mosel.

Desværre har vi ikke flere vin at tilbyde fra Christoffel jr. Men minderne og alt det han har lært os lever videre.
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022