Koomilya - Legendarisk oase i Upper Tintara

Vinmarken Koomilya er ikke bare en vingård – det er Stephen Pannell’s personlige paradis og et af McLaren Vales mest ikoniske steder. Beliggende i Upper Tintara i McLaren Vale er Koomilya den Shiraz-mark i hele dalen, som Pannell anser som sin yndling.

Det var med druer fra denne mark, som har mere end 150 års historie, at Stephen Pannell vandt sit første "Jimmy Watson"-trofæ for Australiens bedste vin. Det var derfor et stort øjeblik og en årelang drøm der gik i opfyldelse, da Pannell i 2012 fik lov at købe marken.

Med sine første årgange har Pannell skabt mesterværker på stribe. Vinene er nogle af områdets mest respekterede og højest ansete. Læs mere >>


En afsides oase i McLaren Vale

Gemt bag et vildnis af bush og træer fyldt med dyreliv åbner Koomilya's vinmarker sig pludselig som en paradisisk, lukket oase midt i det afsides McLaren Vale bagland. Pannell og hans team har restaureret vinmarkerne og dyrker dem skånsomt og naturnært. Der er lige nu 3 parceller med Shiraz, som vinificeres separat og viser Koomilya's magi.

Koomilya's unikke karakter

For Pannell har Koomilya en helt unik evne til at give koncentration, intensitet, smagsdybde og fuldstændig fantastisk tannin, så vinene fremstår komplette og perfekt balancerede. Samtidig har de karakterstærke aromaer, som gør dem letgenkendelige. De er kulminationen af Pannell's arbejde med Shiraz i McLaren Vale.

Modsat den moderne tilgang til vinifikation i McLaren Vale lagrer Pannell ikke sine Koomilya vine på små fade. Han bruger i stedet store brugte "Foudre", som man kender det fra Rhône-dalens gamle mestre. I disse fade forfiner de skånsomt vinificerede vine sig til ekstraordinære, nutidige parcel-fortolkninger af en historisk, legendarisk vinmark.
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2024