Dr. Hermann: Riesling fra Mosel i Tyskland

Christian Hermann fra vingården Dr. Hermann er en af de helt store kometer i den tyske vinverden over de seneste år. Hermann har ført traditionsvingården fra Erden ved Mosel helt frem i rampelyset med et væld af fantastiske vine, som har høstet utrolige bedømmelser i pressen.

Vingården opstod ved arvedelingen af legendariske Joh. Jos Christoffel Erben i 1967 og besidder nogle af områdets allerbedste parceller i Erdener Prälat, Erdener Treppchen & Ürziger Würzgarten med vinstokke på op til 127 år.

Dette er klassiske frugtige og søde Mosel-Rieslinge i stjerneklassen.

Helt aktuelt skriver Mosel Fine Wines: "Christian Hermann and his team hit another home run and produced a jaw-dropping collection of wines, which shine through sheer precision, finesse, and brightness." Læs mere >>


Opstod ved bodelingen af Joh. Jos. Christoffel

Vingården Dr. Hermann har en lang historie. I 1967 blev den legendariske vingård Joh. Jos. Christoffel delt mellem børnene, og vingården Dr. Hermann opstod. Lægen Dr. Hermann, som var gift med Christoffel's datter Mia Christoffel, var ikke fra Mosel, men han forelskede sig i den naturskønne region og blev så fascineret af vingårdslivet, at han i de efterfølgende årtier investerede store dele af sin lægeindkomst i vinmarker. Gennem årene samlede han en række blændende parceller i f.eks. Erdener Prälat, Erdener Treppchen & Ürziger Würzgarten. I parcellerne Erdener Herzlei (monopol-besiddelse) og Ürziger Kranklei med mere end 100 år gamle upodede stokke har Hermann sande juveler i sine besiddelser.

Christian Hermann har stjernestatus

I dag er det barnebarnet Christian Hermann, som står bag vingården's vine. I de seneste 10 år har han ført vingården til stjernestatus. Samtidig har han investeret i yderligere topvinmarker, så Dr. Hermann i dag i alt besidder 16 hektar topmarker inkl. ny besiddelser i Piesporter Goldtröpfchen, Brauneberger Juffer og Kinheimer Hubertuslay. Hovedfokus er dog stadig på de legendariske marker i Erden og Ürzig. Hermann siger at 16 hektar den absolutte grænse for hvad han kan håndtere. Han ønsker nemlig selv at kende hver stok, hver parcel, hver en sten og hver en drue i de vinmarker, han ejer.

Fanatisk vinmarksarbejde og minimalistik vinifikation

Hos Christian Hermann forgår alt med håndarbejde. Som en sand vinfanatiker kender han hver vinstok og hver enkelt parcel ned i mindste detalje, og det er ham og hustruen Julia, der går forrest i alt vinmarksarbejde, og ham selv der laver vinene. Filosofien er simpel: Kun de bedste druer kan give de bedste vine, og i vinkælderen skal arbejdes så skånsomt som muligt. Vinene spontangæres derfor og lagres i enten ståltank eller traditionelle fuder-fade.

Ekspert i Kabinett, Spätlese, Auslese og TBA

Vingården er ekspert i de klassiske frugtige og søde Riesling-vine. Riesling Kabinett, Spätlese & Auslese laves hvert år, men Christian Hermann er også specialist i at selektere til de store Trockenbeerenausleser, når årgangen tillader det. I de seneste år er han også begyndt at lave tørre GG-vine: Disse tegner uhyre lovende.

100 points i pressen

I de seneste par år har vinene vakt kæmpe opsigt i pressen. Både Mosel Fine Wines og Robert Parker Wine Advocate har uddelt et væld af topbedømmelser op til 100 points, og også i tyske Vinum tæller man nu vinene til Mosel's allerbedste.
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2024