Jerome Castagnier: Morey Saint Denis fra Bourgogne

Jérôme Castagnier er den femte generation af familievingården i Morey-St.-Denis (men den første søn). Vingården har derfor først heddet Domaine Castagnier siden 2004, hvor Jerome, som ellers arbejdede som trompetist i Paris, vendte tilbage til Bourgogne for at videreføre vingården. 2005 var hans første årgang.

Castagnier har bare 4 hektar vinmarker, men besiddelserne er fantastiske og dyrkes biodynamisk. Halvdelen er Grand Cru i Clos St. Denis, Clos de la Roche, Clos Vougeot og Charmes-Chambertin, samt fremragende besiddelser i Aux Echanges i Chambolle og Morey-Saint-Denis premier cru Aux Cheseaux, hvor Castagnier's parcel grænser direkte op til Charmes-Chambertin. >> Læs mere


Sortimentet suppleres med mikroproduktion fra 1er Cru og Grand Cru-marker

Med bare 4 hektar egne marker har Castagnier udvidet sin portefølje med hjælp fra en række venner - men kun i absolutte topmarker som Charmes-Chambertin, Clos de Beze, Echezeaux, Corton-Charlemagne og Puligny Les Pucelles og Le Cailleret – hvor man kan lave stor vin, som er Castagnier's passion.

Topanmeldelser i pressen

Vinene er de seneste år stormet frem og også blevet delvist opdaget i pressen. Neal Martin hos Vinous, Michel Bettane og Jasper Morris har alle de seneste år givet op til 97 points, og Bettane tæller endda Castagnier blandt de absolut førende i Morey Saint Denis.
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2024