OM ATOMWINE

Siden ATOMWINE blev grundlagt har principperne bag udvælgelsen af vinene til sortimentet været simple: Vi ønsker at have de bedste vine fra de regioner, vi sætter fokus på. Hvert år smager vi så mange vine som muligt fra disse områder for at sikre, at de vine, vi udvælger, ikke findes bedre. Dette arbejde er nøglen til vores sortiment og basis for vores valg af vine.

Samtidig er det væsentligt for os, at vore vine laves af vinbønder, der har visioner og ikke ønsker at gå på kompromis med kvaliteten. Hovedparten af de producenter, vi arbejder sammen med, er ildsjæle, der flytter grænser i de områder, hvor de laver vin, og som er besatte af tanken om kvalitet. Dette afspejler sig både i deres filosofier for arbejdet i vinmarkerne og i deres valg teknikker i kælderen. Under vinifikationen. Vi forsøger at udvælge førende vine, der har både en historie, karakter og tydelige træk fra den region, hvor de stammer fra. Ofte vil dette være forbundet med naturlig, økologisk eller biodynamisk drift af vinmarkerne samt minimalistisk, naturligt arbejde i vinkælderen. Det er vores klare opfattelse, at de bedste vine opstår, når sådanne filosofier er i hænderne på visionære enere, som har adgang til marker med optimalt kvalitetspotentiale. "A Tom Wine" er derfor ikke et standardprodukt eller en massevare, men vin, der har en historie at fortælle, og som ofte er produceret i et meget begrænset antal.

I vores præsentationer fortæller vi historien bag vingårdene og de vine, vi har udvalgt. Vi har gengivet vores egne smagenotater, og søger deri at gengive vinenes karakter, fortælle om deres kvaliteter samt at give tips til, hvordan man får den største nydelse af vinene.

Konceptet for ATOMWINE er baseret på direkte import fra vingårdene og direkte salg til kunder over hele Danmark. Vores målsætning er at holde priser, der tåler sammenligning med udlandets - på trods af højere danske afgifter og moms. Derfor er alle led, der kan fordyre vinen, uønskede - bortset fra ét: Vi gør alt for at sikre en korrekt opbevaring af vinene fra de forlader vingården til de ankommer hos dig, så de flasker, du modtager, ikke har taget skade af uhensigtsmæssig opbevaring eller transport, men derimod er perfekte.

Køb af vinene sker gennem hjemmesiden www.atomwine.dk, over email, telefon eller pr fax. Vinene tilbydes normalt til faste enkeltflaskepriser. Vi ønsker ikke opfinde høje priser ved køb af enkeltflasker for at kunne lokke med "specielle" priser ved køb af større mængder. Vores faste, lave pris gælder derfor allerede ved køb af én flaske. Eneste undtagelse er partivarer indkøbt til ekstremt gunstige betingelser eller under ekstraordinære kampagner: I disse tilfælde kan vi udover vores lave pris ved køb af enkeltflasker, i nogle tilfælde tilbyde hele eller blandede kasser til rene fantasipriser, som oftest langt under verdensmarkedets priser.

Vores forsendelse sker normalt fra dag til dag med PostDanmark eller fragtmand. Dette sikrer, at vinene ikke lider overlast, og at de kommer så hurtigt som muligt frem fra vores tempererede lager til din kælder. Samtidig har du ingen problemer med at skulle vente hjemme på en fragtmand. Er du ikke hjemme, kan du hente vinene på hos posten.

Hold øje med vores hjemmeside www.atomwine.dk for yderligere nyheder og tiltag, og husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Nogle vine og tilbud findes i så små mængder, at de kun tilbydes til modtagere af nyhedsbrevene!

Venlig hilsen
Tom L. Pedersen


ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022