Leo Alzinger. Riesling og Grüner Veltliner fra Wachau

Leo Alzinger er en af Wachau's og Østrigs største stjerner. Unge Leo Alzinger jr. har for længst overtaget fra sin far Leo Alzinger Sr. og løftet vingården til absolut stjernestatus. Alzinger var en del af det kobbel af unge vinmagere, der lærte under legendariske Hans Günther Schwarz på Müller-Catoir i 1990erne. Siden har han kombineret sin faders fokus på vinmarker og oprindelse med al den viden fra Schwarz genialitet, som han sugede til sig i sine læreår i Tyskland. Resultaterne taler for sig selv. Mens Wachau har drevet sig selv mod koncentrerede, højtråbende vine, er Alzinger's Riesling og Grüner Veltliner dybere, køligere og mere raffinerede vine, end det er normalt i Wachau. Læs mere >>


En familievingård i hjertet af Wachau

Alzinger hører hjemme i Dürnstein i hjertet af Wachau. Vingården er på sølle 10 hektar og er et rent familieforetagende. Halvdelen af markerne er beplantet med Riesling, mens den anden halvdel er Grüner Veltliner. Alzinger besidder udelukkende topmarker: Med absolutte topparceller i berømte Loibenberg og Steinertal, samt Höhereck, Hollerin, Mühlpoint, Hochstrasser og Liebenberg har Alzinger en septet af områdets bedste marker i sin besiddelse.

Køligere Wachau-stil end normalt

Alzinger's stil handler om finesse og ren frugt. Hans Federspiel og Smaragd-vine har ikke høj alkohol eller botrytis (sidstnævnte isoleres og bruges udelukkende til den sjældne ”Reserve” version). I stedet leverer Alzinger ekstremt dyb og raffineret aroma, tydeligt mark- og jordbundsaftryk og en vidunderlig syrerygrad. Hans vine virker derfor ganske inspirerede af Tyskland (selvfølgelig via Hans-Günther Schwarz) i deres fortolkning af Wachau's frugt og vinmarkers præg.
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2024