Montevertine er indbegrebet af lyse Sangiovese-rødvine

Sergio Manetti's vin Le Pergole Torte er en af Toscana's referencevine. Assisteret af sin barndomsven, mesterønologen Giulio Gambelli, præsterede Manetti op igennem 1980erne og 1990erne helt enestående vine. I dag føres vingården videre af sønnen Martino, som har ført vingården til endnu højere højder. Stilistisk er Montevertines vine meget anderledes end andre berømmede huse fra Chianti-området og minder en del om Pinot Noir. Deres provokerende lyse farve, deres overdådige parfume, deres prægtige lyse bæraromaer og deres cremede, bløde frugt, parret med moden Sangiovesisk syre har intet sidestykke i området.


    Unikke vine med meget stort lagringspotentiale

    Mannetti vin er unikke vine med et meget stort lagringspotentiale fra en kølig og højtliggende del af Toscana og sammen med Gianfranco Soldera's Sangiovese fra Montalcino, viser de det ypperligste Sangiovesen præstere. Sergio Manetti's vin Le Pergole Torte er en af Toscana's referencevine. Manetti voksede op i Toscana, men tilbragte en stor del af sit voksenliv indenfor stålbranchen. I 1967 erhvervede han, 46 år gammel, en lille ejendom i Radda, hvor han ønskede at tilbringe sine weekender og at lave en vin til eget brug. Denne målsætning ændrede sig dog brat, da 1971 versionen var så god, at mange ønskede at købe den. Manetti fik blod på tanden, solgte sit stålfirma og dedikerede al sin tid til vin. I følgeårene arbejdede han med vinmarkerne udfra et ønske om at høste de bedst mulige druer, og han indførte en selektion ved høsten. Sådan tankegang var revolutionerende i datidens Chianti.

    Fra stålfirma til produktion af ren Sangiovese-vin

    Efter eksperimenter i 1976 aftappede han i 1977 for første gang en ren Sangiovese-vin. Dette gik stik imod Chiantiområdets traditioner og regler om, at områdets vine skulle være blandingsvine. Afslutningen på den følgende tids diskussioner blev, at Manetti forlod Chianti Consortiet og holdt op med at kalde sin vin Chianti Classico. Manettis kompromisløse tilgang og den resulterende fantastiske vin, Le Pergole Torte, gav ham ret. Assisteret af sin barndomsven, mesterønologen Giulio Gambelli, præsterede han op igennem 1980erne og 1990erne helt enestående vine, som måske var de allerbedste Sangiovese-vine fra Chianti-området i denne periode.

    Manetti-sønnen fortsætter faderens kompromiløse stil

    Sergio Manetti døde desværre i 2000, men hans søn Martino Manetti, som har arbejdet på vingården siden begyndelsen af 1990erne, har overtaget roret og efter at have lært alle detaljer på vingården at kende, styrer han nu Montevertine tilbage mod superligaen i området. Med metoder som man idag vil kalde "traditionelle", men som i Toscansk regi har været alt andet, fortsætter han sin faders kompromisløse stil: Lave udbytter, gæring ved temperaturer op til mere end 35º C og en meget lang maceration i cementtanke, efterfulgt af lagring i et virvar af små og store fade giver unikke, store vine med et meget stort lagringspotentiale. Stilistisk er Montevertines vine meget anderledes end andre berømmede huse fra Chianti-området og minder en del om Pinot Noir. Unikke vine fra en kølig og højtliggende del af Toscana.
    TilbudNyhedUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 Fax. 75821318 email: info@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 - Copyright ATOMWINE 2003-2017