La Taille aux Loups / Domaine de la Butte

En af de helt store stjerner i Loire er Jacky Blot.

Blot skaber både store rød og hvidvine fra sine to ejendomme. I Montlouis på La Taille Aux Loups vinificerer Jacky Blot nogle af de største Chenin Blanc-vine fra marker i både Montlouis og Vouvray (sidstnævnte må dog pga. storbureaukrati ikke bære kommunenavnet). Vinene er inspireret af hvid Bourgogne og lagrer da også i bedste Bourgognefade.

På Domaine de la Butte i Bourgeuil kreerer Jacky Blot sindsoprivende flotte rødvine på Cabernet Franc. Fra hans magiske skråning findes selektioner fra forskellge parceller og topvinene "Mi Pente" og "Perrieres" hører til Loire's allerbedste rødvine. Læs mere >>


Passion for vin startede i en restaurant

I sin ungdom arbejdede Jacky Blot med vin på en restaurant i Paris. Siden hjalp han en række vingårde i Loire med at sælge deres vine, men det var ikke nok: Jacky Blot måtte bare lave sin egen vin. Da han i 1989 købte La Taille aux Loups i Montlouis med fremragende gamle Chenin Blanc-marker blev en forrygende komét-agtig karriere grundlagt. Siden har Blot udvidet med en række marker – ikke kun i Montlouis og nabokommunen Vouvray, men også med Domaine de la Butte i Bourgeuil, hvor han har knap 15 hektar Cabernet Franc med gamle stokke.

Inspiration i Bourgogne

Jacky Blot er forelsket i stor hvid Bourgogne. Hans enkeltmarksvine er forbløffende terroir-tro fadlagrede Chenin Blanc-vine. Fadene stammer alle fra Bourgogne og tilpasset i størrelse og beskaffenhed til hver enkelt mark og hver enkelt årgang. Kun maximalt 10% af fadene er ny, da fadene i større grad skal bidrage til strukturen og teksturen i vinen og ikke tilføre overdreven aroma.

Perfektionisme i vinmarken

Jacky Blot's perfektionistiske tilgang til arbejdet i vinmarken matcher den man møder hos andre af verdens største vinbønder. Økologisk dyrkning af markerne, fokus på friskhed og præcision i druernes smage, opdeling af hver mark i parceller, som høstes separat ved optimal modenhed, selektion i marken efter høsten og efterfølgende også selektion af druerne i kælderen: Intet overses hos Blot i hans jagt på den store vin.

Verdensklasse Chenin Blanc og Cabernet Franc

Resultatet af alle Jacky Blot's anstrengelser er vine, som ikke blot tilhører Loire's elite, men er blandt de bedste i hele Frankrig. De berømte franske kritikere Bettane og Desseauve giver de sjældne maksimal 5 stjerner til La Taille aux Loups som en af Frankrigs verdensklassevingårde.

Utroligt nok er vinene stadig ganske ukendte udenfor Frankrig, og priserne er forbløffende lave. Så længe det varer ved, er det bare at nyde dette: Her kan man drikke nogle af Frankrigs allerstørste vine uden at prisen afspejler det.
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2024