Tysk vin Kabinett o.l

Mens Tyskland i de senere år har vakt voldsom opsigt med sine tørre Rieslinge, minder sommertiden om en vintype - Riesling Kabinett - som er uslåelig i solskinstimer.

Riesling Kabinett er unik for Tyskland. Kombinationen af lav alkohol typisk 8-9% og diskret restsødme parret med mundvandsdrivende syre og uimodståelig Riesling-frugt findes intet andet sted i verden, og når balancen er rigtig, er der intet der slå vintypen som sommervin.


Fornyet fokus på "glemt" Kabinett

I de seneste par år er der kommet fornyet fokus på at genfinde den balance, som disse vine havde i gamle dage, før de som alt for ofte set i 2000erne blev til en "skraldespand" for deklassificerede spätleser.

Ved Mosel fører Julian Haart an i den ny generations Kabinett-fokus med en serie mestervine.

I Rheinhessen viser Klaus-Peter Keller med Riesling "Limestone", Riesling Kabinett "Limestone" og den ultrasjældne Riesling Kabinett "Pettenthal" mageløse kvaliteter. Hans svoger Florian Fauth viser med sit utrolige best-buy fra "Morstein"-marken, at han også vil lege med.

Ved Nahe har følger Caroline Diel trop med sine versioner af Kabinett og Kabinett "Goldloch", og Schäfer-Fröhlich's elektriske version fra Felseneck er en reference for vintypen!
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2024