Paolo Conterno. Barolo med tradition siden 1886

Denne historiske traditions-vingård blev grundlagt helt tilbage i 1886, hvor Paolo Conterno grundlagde ejendommen med base i den vigtige Ginestra-mark in Monforte. Fokus har altid været på Barolo og Nebbiolo, samt Barbera og Dolcetto, og allerede for mere end 100 år siden havde Conterno stort fokus på kvalitet. Blandt andet opdelte han Ginestra i parceller, plantede de sorter han anså for bedst til parcellerne og vinificerede sine egne vine.

I dag er det Paolo Conterno's oldebarn Giorgio, der står med dirigentstokken på vingården. Fra 10 hektar i Ginestra med kalkholdig ler som undergrund skaber han store traditionelle vine på Dolcetto, Barbera og 5 forskellige vine på Nebbiolo. Læs mere >>


Traditionelle metoder og filosofi

Det virker næsten som om tiden står stille på vingården, hvor der er stor respekt for familiens arbejdsgange, filosofier og traditioner gennem generationer. Conterno arbejder det meste af tiden i sine vinmarker og er helt dedikeret til tanken om kvalitet. Siden han var barn har Giorgio Conterno været i vinmarkerne, som han kender ned til mindste detalje. Hele året arbejdes dedikeret for at opnå de bedste mulige druer, og ”vinifikationen dikteres af traditionen”, som han selv udtrykker det. Ganske lang maceration og lagring i årevis i store franske egetræsfade på 3500 liter er derfor pligt på denne historiske ejendom.

Respekten for traditionen ses tydeligt på den store Barolo Riserva, som bærer en klassisk etiket som var den tappet for i meget gamle dage.

TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2024