Champagne

Vores kærlighed til Frankrig og landets Champagne, som uden konkurrence er verdens bedste mousserende vin, dyrker vi med alle stilarter fra de små tophuse Gaston Chiquet, Philippe Gonet, Roger Coulon, Coutelas og Lilbert, som alle laver karakterfyldt, terroirpræget Champagne på et meget højt niveau.

Vi har med en række Blanc de Blancs Champagner fra både Le Mesnil (Gonet) og Cramant (Lilbert) samt Pinot-højborgen Aÿ (Chiquet) flere af Chardonnay druens spændende rene champagne-udtryk, ligesom Coulon's Blancs de Noirs viser Pinot-sorternes kvalitet. En række cuvéer og vine lageret på små og store fade, eller som Solera (Coutelas) fuldender det store udvalg af Champagne fra Frankrig. Læs mere >>


Karakterfulde champagner fra små champagne vingårde

Champagne-området er meget spændende at følge i disse år, hvor mange små unge vinbønder, kommer på markedet med mikroproduktion af håndlavede, karakterfulde champagner, som står i kontrast til de store etablerede huses stabile (og ofte lidt forudsigelige) champagner. Det holder alle på stikkerne, og champagne's kvalitet har formentlig aldrig været så høj som i dag.

Champagne er verdens bedste mousserende vin

Rigtig Champagne fra det nordøstlige Frankrig er uden konkurrence den bedste mousserende vintype i verden. Champagne bliver fremstillet i den 35000 ha store vinregion, Champagne, omkring de de to centrale champagnebyer Épernay og Reims.

Det perfekte trekløver

Tidligere var Champagne beplantet med flere forskellige druesorter, men er i dag dominerer tre druesorter: de røde Pinot Noir og Pinot Meunier og den hvide Chardonnay. Pinot Noir er den mest udbredte drue i dette trekløver, som i dag tegner sig for ca. 38% af alle beplantninger i regionen. Chardonnay er den dominerende hvide druesort i Champagne, som vokser på ca. 30% af det beplantede areal, som kan vinificeres solo til Blanc de Blancs. Pinot Meunier tegner sig for de resterende godt og vel 30% af de beplantede arealer, og indgår ofte som blandingsdrue med de to øvrige sorter. Der findes dog enkelte fremragende Pinot Meunier-dominerede vine.

Champagnes geografi og områder

I champagne er der en række hovedområder med hver sit speciale. I Montagne de Reims i Nord er vinene mere kraftige og fyldige og oftest baseret på en stor Pinot Noir-andel med assistance fra Pinot Meunier og i mindre grad Chardonnay. Der findes en række Grand Cru kommuner med Ambonnay, Bouzy, Sillery og Verzenay som de mest kende.

Lidt længere mod syd i Vallée de Marne er Pinot Meunier meget udbredt. Her omkring og vest for Epernay er Chardonnay meget sjælden, mens Pinot Noir assisterer i hele området og har endda hovedrollen i den berømte Grand Cru kommune ”Aÿ”.

På den anden side af Epernay i Côte des Blancs er det Chardonnay-land. Her i de ekstremt kridtholdige marker i berømte byer som Cramant, Avize, Oger og legendariske Le Mesnil opnår Champagnen sit mest rene og intense udtryk. For mange er dette den ”rigtige” og reneste Champagne, som ofte er ”Blanc de Blancs” og ren Chardonnay.

Længst sydpå ligger Côte des Bar, hvor Pinot Noir dominerer komplet. Området er lidt udenfor, da det ikke har nogen Grand Cru-kommuner, men i de senere år er der sket spændende ting i Côte des Bar, som også kan leverer verdensklasse-Champagner.

Champagne inddeles i tre overordnede klassificeringer:

• Non Vintage (NV): Denne Champagne er uden årgang og består af et blend fra forskellige årgange. Non Vintage Champagne er normalt den billigste kvalitet men der findes også store prestige-vine uden årgang.
• Vintage: Vintage Champagne er fra et enkelt høstår, og der vil derfor altid være påtrykt årstal på etiketten. Vintage Champagne fremstilles som oftest kun i de år, hvor høsten har leveret ekstra godt druemateriale.
• Cuvée Prestige: Som en ekstra juvél laver mange huse en "Cuvée Prestige", som viser det bedste af det bedste. En Cuvée Prestige Champagne lagrer som oftest lidt længere på sit bundfald end normalt inden degorgeringen, hvilket sikrer en uovertruffen høj kvalitet. Prestige Champagner findes både med og uden årgang.

Stilarter og sødmeniveauer for enhver smag

Champagne er ikke bare Champagne. Hverken prismæssigt eller smagsmæssigt. Til trods for de tre overordnede klassificeringer i Champagne, fremstilles disse i mange forskellige stilarter og smagsudtryk. Druesorterne giver forskellige udtryk, og vinmarkerne giver et stort aftryk i vinene. Blanc de Blancs fra Côte des Blancs området er et sådan eksempel med deres meget friske, kridttørre og citrusranke stil.
Det oftest forekommende sødmeniveau er Brut, som maks må indeholde 12 gram sukker pr. liter, men i de senere år er champagnen generelt blevet tørrere, da sukker ofte skygger over vinmarkens karakter. Derfor findes i dag rigtig mange af de mest tørre udgaver som Extra Brut og Brut Nature hos de små fremadstormende vingårde
Den sjældent sete søde udgave Demi-Sec er mest velegnet til desserter og kager.
• Brut Nature: Dette er den reneste udgave af champagne, hvor vinen degorgeres uden dosage. Som oftest er dette små projekter fra små ambitiøse vingårde, som hermed søger at fremhæve vinmarkens karakter og lade den stråle uforstyrret.
• Extra Brut: Extra Brut er normalt den tørreste udgave indenfor mousserende vine, hvis man ser bort fra Brut Nature. I denne udgave degorgeres vinen med mindre end 6 gram sukker pr. liter.
• Brut: Brut er den normale udgave indenfor mousserende vine. Vinen er stadigvæk tør, men man fornemmer lidt mere rundhed i vinen, som maksimalt må rumme 12 gram sukker pr. liter. I vore dage bruges som oftest 6-10 g/l hos førende vingårde og huse.
• Demi-Sec: Demi-Sec er den søde udgave indenfor mousserende vine, som ofte bliver serveret som en forfriskende og perlende ledsager til desserter eller kransekagen nytårsaften. Demi-Sec indeholder mellem 30-50 gram sukker pr. liter vin.
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022