Kalleske vingården i Barossa Australien

Efter at have startet vinproduktionen så sent som i 2002, har Kalleske allerede etableret sig som en strålende stjerne i Barossa. Vinmageren Troy Kalleske lægger ikke skjul på, at hans mål er at lave vine, der karakterfyldt udtrykker de terroirs, de stammer fra. Bag sig har han en familie med en lang tradition for at dyrke druer, som går tilbage til 1875. Fra dette år stammer også de ældste vinstokke, hvis gennemsnitsalder ellers er på mere end 60 år. Disse gamle vinstokke i forskellige parceller på Kalleske's 100 hektar store farm har igennem mange år leveret nogle af de bedste druer til Penfolds inkl. druerne fra tre store blokke af gamle Shiraz stokke, som i mange år var været selvskrevne til Penfolds flagskib ”Grange”. Druerne fra disse marker vinificerer Kalleske nu til vinen ”Eduard” Shiraz, som havde premiere i 2008 årgangen. Læs mere >>


Førende økologisk og biodynamisk vingård i Barossa

Driften af Kalleske's vinmarker styres af Troy's far John. Kalleske anses for den måske førende økologiske drueproducent i Australien: Der arbejdes helt økologisk uden brug af kunstgødning, herbicider og pesticider, hvilket sikrer, at hver vinmarks karakter ene og alene bestemmes af den naturlige biologi og flora, der hersker i den. Årsagen til denne filosofi er, at man ønsker at dyrke druer, der ikke er præget af kunstige aromaer, men videregiver vinmarkens beskaffenhed, mineralitet og mikroklima. Samtidig er håndarbejde obligatorisk igennem hele året og under høsten.

Kalleske-vin produceres på traditionel vis uden moderne redskaber

Denne naturtankegang gælder også i vinkælderen. Troy Kalleske ønsker på bedste vis at guide druerne ned i flasken. Vinene skal være autentiske og gengive druernes naturlige karakter samt afspejle de vinmarker, de stammer fra. Derfor bruges kun helt traditionelle redskaber som kurvepresse og åbne gæringsfade. Vinene spontangæres i vid udstrækning med naturlige gærstammer, ligesom man er meget tilbageholdende med brugen af nye fade, da Troy ikke ønsker at ødelægge druernes rene smag med egetræ. De første års succes har nu tilladt, at også Troy Kalleske's bror, Tony Kalleske, har kunnet indtræde i firmaet, ligesom man har kunnet investere i opførelsen af et nyt hus til lagring af fade. Dermed kan Troy Kalleske udelukkende fokusere på at lave de bedst mulige vine under mere ideelle forhold.

Australsk Barossa-vin med sin helt egen signatur

Udover vine, lavet på druer fra Kalleske's egen gård, har Troy Kalleske i de sidste par år arbejdet på et andet projekt. "Nietschke"-etiketten ærer hans mor Lorraine Nietschke's lange historie i Barossa og sætter ny standarder for, hvor klassefyldt vin man kan lave i denne prisklasse. Opbakningen til projektet kommer fra en række druedyrkere især fra den nordvestlige del af Barossa, som Troy Kalleske mener er den bedste region for australsk Shiraz. 
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022