Beau Rivage. Blændende Chenin Blanc fra Californien

Denne vin er resultatet af en af verdens førende vinkritikeres nysgerrighed og passion. Sammen med sin makker Frank Ingriselli laver William Kelley denne blændende Chenin Blanc i Clarksburg nordøst for San Francisco i Californien.

Vin stammer fra økologisk dyrkede marker i jordbund med mineralrig alluvium jord. De kolde briser, som om blæser ind fra Stillehavet giver et ganske køligt klima, som Kelley udnytter til at lave en fuldstændig blændende Chenin Blanc.


Oxford skaber vinpersonligheder

Kelley var under sine historie-studier på Oxford University formand for Universitets berømte ”Wine Circle” i hele 4 år. I sine år i denne yderst nørdede og vidende klub lærte Kelley mange af vinverdenens store mestre at kende. Han rejste til Californien for at arbejde en enkelt høst og lærte her den legendariske Terry Leighton fra Kalin Cellars at kende, og det var Leighton introducerede Kelley til Chenin Blanc fra Clarksburg udenfor Sacramento.

Clarksburg er Chenin-Blanc mekka i Nord-amerika

Clarksburg området blev drænet for et par århundreder siden, og langs med Sacramento-floden blev der under guldgravertiden aflejret store mængder mineralholdige jorde. I 1960 hvor der for alvor blev plantet vinmarker fandt man hurtigt ud af at Chenin Blanc klarede sig exceptionelt godt i området. De store temperaturudsving mellem dag og nat sikrer modenhed og friskhed og jordbundene er spændende. Chenin Blanc kan høstet ved fuld modenhed ved lav potentiel alkohol og giver vine der når de er bedst kan matche Loire og Sydafrika. William Kelley, Frank Ingriselli og Beau Rivage bliver en reference for området - hvis de ikke allerede er det: Decanter kalder vinen "A new benchmark for California"!

William Kelley har en stor fremtid foran sig

Udover at være Robert Parker Wine Advocate's chefredaktør og være ansvarlig for bedømmelserne af al Bordeaux og Bourgogne for verdens førende tidsskift, laver Kelley i dag vin både i Clarksburg og i Bourgogne. Han anses for et af de største talenter i de seneste år og vi forventer kun storhed fra ham i fremtiden. Hans åbne sind, metodiske tilgang, perfektionistiske vidende fortolkning af det at lave vin er dybt inspirerende.
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2024