Poeira. Douro's elegante rødvine og Alvarinho

Jorge Moreira og Olga Martins står bag Poeira. Moreira har en fortid på Real Companhia Velha og er manden bag genfødslen af vinene på Quinta de la Rosa. Poeira er virkeliggørelsen af hans personlige drøm om at lave sine helt egne vine efter sine egne ideer.

Jorge søger at lave vine, som opbygger en elegant bouquet gennem flaskelagring, vine, der er friske og defineres af syre frem for tanniner, som de fleste andre af Douro’s vine. Opmuntret af Dirk Niepoort, købte han i 2001 en lille ejendom Terra Feita de Cima med 4 ha nordrettede vinmarker med mere end 60 år gamle vinstokke i den vestlige udkant af Pinhão-dalen. Det koldere klima på nordskråningen giver en langsommere modning af druerne og passer ideelt til Jorges vinfilosofi om, at en vin skal afspejle undergrunden og det terroir, den stammer fra. Derfor kalder han sin vin for Poeira – portugisisk for støv – og har kunstnerisk dekoreret etiketten med en støvsugerslange! Læs mere >>


Poeira har været blandt Douro's bedste rødvine siden starten

Rødvinene Poeira og Po de Poeira har siden deres debut været meget overbevisende. Alle årgange har tilhørt den absolutte top i Douro, og Poeira er svær at komme udenom hvis man skal vælge en vin som Douro’s bedste. Poeira frigives i dag først 4 år efter høsten. Som introduktion til Moreira's stil laver han fra yngre stokke sin Pó de Poeira Tinto. Til prisen leverer den utrolig kvalitet.

Alvarinho i verdensklasse

På få enkelte ha af de højestliggende marker på ejendommen har Jorge Moreira plantet Alvarinho, som han anser som den komplette hvide druesort. I dette lille område, hvor der ofte er skygge og forholdsvis køligt modner druerne meget langsomt og opnår intens kompleks aroma sammen med høj naturlig syre. Hans Pó de Poeira Branco har siden starten været en af de allervigtigste hvide vine i Douro, og den er det mest overbevisende eksempel på at man også kan lave frisk, kompleks hvidvin i dalen.

Hans eliksir fra ompodede gamle stokke, den hvide Alvarinho "Poeira Branco" er en opvisning i elegance og friskhed. Den er blandt de allerbedste hvidvine fra Douro og har ren verdensklasse i Loire-inspireret stil.
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2024