Kühling-Gillot vin fra Rheinhessen i Tyskland

Carolin Gillot tog i 2002 styringen af forældrenes vingård i Bodenheim ved den såkaldte Rhin-front i det østlige Rheinhessen. I dette smørhul, som er blevet berømt gennem den såkaldte "Rote Hang" og topmarkerne Hipping, Pettenthal, Ölberg og Rothenberg, har hun hvert år løftet vinenes kvalitet og udtryk. Dette er sket i parløb med vingården BattenfeldSpanier, thi i 2006 blev Carolin gift med Hans-Oliver Spanier fra BattenfeldSpanier. Siden har HO stået for vinifikationen af vingårdens vine, som nu laves præcis på samme måde som vinene fra BattenfeldSpanier, og fremskridtene har været dramatiske.

I dag er Kühling-Gillot blandt Tyskland's helt store stjerner. Læs mere >>


Kühling-Gillot vin tager den tid, den tager

Ligesom BattenfeldSpanier arbejdes også hos Kühling-Gillot økologisk. Arbejdet i vinmarkerne og i vinifikationen er tilsvarende fokuseret på maksimal kvalitet. Filosofien kan udtrykkes som "kontrolleret gøren ingenting". Vinene får derfor lov at lave sig selv i store træfade og får dertil den tid, de har brug for, inden de tappes meget sent. Traditionelle teknikker bruges dermed til at opnå den højest mulige kvalitet og autensitet.

Et overflødighedshorn af topmarker hos Kühling-Gillot

Kühling-Gillot besidder et sandt overflødighedshorn af topmarker og laver derfor hele fem "Grosses Gewächs"-vine, hvoraf disse fire er Riesling: Ölberg, Hipping, Pettenthal & Rothenberg. Udover disse Rieslingmarker besidder Kühling-Gillot to superbe marker for Spätburgunder, Oppenheimer Kreuz og Bodenheimer Burgweg. Begge har givet spændende vine i de seneste år og bryder helt igennem i 2015, hvor vingården er begyndt at anvende fade fra Bourgogne, fra en af de mest legendariske vingård der.

Til tops i pressen

I de seneste årgange siden 2011 har vingården opnået opsigtsvækkende triumfer i pressen.
Vinum 2018: "Årets vinbonde"
Eichelmann 2018: "Årets vingård"
Falstaff 2018. Riesling "Rothenberg" 2016 er årgangens bedste tørre Riesling
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2024