Lalù: Barolo-vingård bygget fra bunden

Denne ny vingård grundlagt i 2019 er en uhyre spændende nyhed på vinscenen i Barolo.

Luisa Sala og Lara Rocchietti mødte hinanden i 2010 på universitet, hvor de arbejdede tæt sammen. Efter universitetet flyttede de til La Morra i Barolo for at forfølge deres drøm om at lave store vine. Om vinteren arbejdede de hos vingårde på den sydlige halvkugle i Sydafrika og Argentina og samlede masser af erfaring. I Barolo arbejdede de hos Trediberri og Conterno-Fantino, og de plantede deres første vinmark i 2015.

Imens de ventede på, at stokkene skulle give deres første udbytte i 2019, rejste de i 2017 til Bourgogne. Her arbejdede de en sæson hos Comtes Lafon og dernæst i 2018 hos den lille kultvingård Cécile Tremblay, hvor Laura og Luisa kunne studere Cécile's metoder på nærmeste hold. Læs mere >>



Vinmarker i La Morra og Monforte

I 2019 vendte de næsen hjem og grundlagde deres egen vingård "Lalù" (sammentrækning af Lara og Luisa), hvor de nu besidder lidt over 3 hektar vinmarker i La Morra (Roncaglie) og Monforte (Bussia Brovi og Le Coste), som dyrkes økologisk.

Barolo's tradition møder Bourgogne-metoder

Deres vingård befinder sig i en gammel ombygget garage i Serralunga d'Alba, hvor de kommende år vil byde på tre vine: Barbera d’Alba, Langhe Nebbiolo og Barolo le Coste di Monforte. Filosofien er at skabe ærlige og ægte, umanipulerede vine gennem perfektionistisk tilgang til arbejdet i vinmarken og i kælderen. Teknikkerne er en kombination af traditionelle piemontesiske og Bourgogne-metoder. F.eks. vil Luisa og Lara gerne arbejde med stilke i vinen, og ligesom på de fineste adresser i Bourgogne, klipper de manuelt den tykke stik midt i drueklasen væk.

Blændende debutvin

Allerede Lara og Luisa's første vin, 2019 Langhe Nebbiolo var et lille kunstværk: Feminin, højaromatisk og med en uimodståelig kerne af rød frugt, var den en uhyre lovende begyndelse. Siden er Barbera i verdensklasse kommet til og i med 2019 præsenterede vingården sin første Barolo.
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022