Piemonte vin fra det traditionelle tophus Burlotto

Giovan Battista Burlotto fra Verduno-området var en af de første til at fremstille Barolo midt i 1850erne, og han anses for at være en af skaberne af denne vin, der i dag er kendt verden over. Burlotto's Barolo vine blev hurtigt meget anset og høstede i slutningen af det 19. århundrede stor anerkendelse udover Italiens grænser. Burlotto blev leverandør til kongelige familier, og det var da også hans vin, der i 1899 ledsagede Abruzzi-regionens hertug på dennes ekspedition til Nordpolen.

I dag er det Fabio Alessandria der leder vingården, og hans dedikerede, traditionelle arbejder har siden midt 1990ene skabt vine, der ikke bare er Barolo på højt niveau, men vine, der indfanger det elegante udtryk, som nås i Verduno i den nordligste del af Barolo-regionen. Læs mere >>


En ung Burlotto søn har skabt Piemonte vin på højt niveau

Efter Giovans død førte ejendommen en tilværelse i det skjulte, og mens mange andre producenter løftede deres kvalitet og blev stjerner på den internationale himmel i den sidste halvdel af det 20. århundrede, var det først for alvor i 1990erne, at Burlotto's vine igen tog et kvantespring op i kvalitet, da den nuværende ejer Marina Burlotto's søn Fabio overtog tøjlerne i kælderen. På trods af sin unge alder er Fabio fast i troen på den traditionelle måde at lave vin på. Vel leger han med moderne teknikker på andre druer som f. eks. Barbera, men for den store Nebbiolo-druesort holder han fast ved traditionerne - dog sætter han nu langt større fokus på arbejdet i vinmarkerne i Piemonte. Resultatet har i de seneste år været fuldstændig fremragene vine, der på bedste vis indfanger det meget elegante udtryk, som nås i Verduno i den nordligste del af Barolo-regionen og som tilhører de bedste Barolo-vine overhovedet.

Stor opmærksomhed på Burlotto

Denne vingårds Piemonte vine er først for alvor blevet kendte i de seneste par år ovenpå utrolig presse. Vinous gav Barolo Monvigliero 2013 hele 100 points og har i de sidste mange år talt Burlotto's Barolo, Barolo "Acclivi", Barolo "Cannubi" og ovennævnte Barolo "Monvigliero" til de bedste i hele Barolo. Deres elegante stil og komplekse umanipulerede aroma gør dem til personlige yndlingsvine, og de repræsenterer det gamle klassiske Barolo-område på allerbedste måde. I disse vine smager man Piemonte's sjæl!
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2024