EN PRIMEUR - LAFLEUR 2024

Som hos andre små superstjerne-domæner er det slående, hvordan man kan lykkes med kæmpevine, også når naturen udfordrer (Læs om årgangen nedenfor). Hos Lafleur har der udelukkende været storvine i flasken, siden geniale Baptiste & Julie Guinaudeau overtog ansvaret på Lafleur, og det gælder så sandelig også i 2024, hvor vingården har præsteret exceptionelt igen.

Neal Martin (Vinous): Lafleur er #1 i årgangen – 3 andre rødvine får samme score ”A handful of 2024s do touch the sky: ... Lafleur...spring to mind”
James Suckling: Lafleur er #1 i årgangen – 2 andre rødvine får samme score ”...a few unicorn wines of the vintage, such as ...Lafleur...”
Sammenlignes bedømmelserne hos 10 førende engelsktalende kritikere inkl. Wine Advocate, Vinous, James Suckling, Jane Anson, Jeb Dunnuck, Lisa Perotti-Brown, Neal Martin, Decanter, Jeff Leve er Chateau Lafleur 2024 årgangens #1 rødvin.

Modsat alle andre berømte slotte i Bordeaux frigiver Lafleur ikke sine vine over negociant-systemet, men direkte til importøren. Prissætningen ændrer sig derfor heller ikke år for år op eller ned i elevatorstil afhængigt af points, efterspørgsel, årgangshype, men ændrer sig kun minimalt år for år, ligesom hos vingårde i alle andre af verdens førende områder.

Vinene udbydes første gang som EN PRIMEUR nu i maj til den bedst mulige pris. Vi får muligvis en senere allokation i fremtiden, men til den tid bliver prisen en anden. Den billigste måde at sikre sig vinene på er derfor lige nu som EN PRIMEUR, hvor du køber og betaler vinene nu og får leveret i 2026 eller 2007 som angivet i beskrivelsen af hver vin.



Lafleur's 2024 kollektion

For at forberede og sikre størst mulig indsigt i vinene i denne første årgang, som vi nu tilbyder EN PRIMEUR, besøgte vi Lafleur både midt i januar, hvor de røde vine blev blandet, og igen i starten af april.

For at forstå en årgang ”En Primeur” er det nødvendigt ikke bare at smage vinene, men også at forstå, hvordan året er forløbet. Kun sådan kan man tolke på det, man smager bare et halvt år efter høsten og bedre forudsige, hvordan en vinene vil udvikle sig.

For Lafleur var 2024 det år med mest nedbør nogensinde. Det hele startede endda efter høsten i 2023, hvor der faldt så meget regn, at der var vand over alt, da vinteren kom til Pomerol. Ovenpå en mild vinter og et tidligt gryende forår startede vinstokkenes vækst ganske tidligt, hvilket for Lafleur er ønskværdigt, da vingården ønsker så lang en modningsperiode som muligt.

Ovenpå en kølig april startede blomstringen med Merlot, og ovenpå stenhårdt arbejde i vinmarken i marts og april med geniale eller heldige beslutninger i forhold til beplantning og pløjning mellem vinstokkene, havde Lafleur en meget fin blomstring for Merlot. Samtidig undgik vinmarkerne akkurat to lokale haglbyger, som kostede andre i Pomerol op til 80% af udbyttet. Bouchet blomstede 2 uger senere og forløb perfekt.

I forsommeren var det en udfordring at holde meldug i skak – det krævede 7 arbejdsdage om ugen – holdt du weekend i denne del af året i Bordeaux, risikerede du. at din vinmark var smadret mandag morgen. Dette er en af grundene til de store kvalitetsforskelle, der er i denne årgang.

Juli bød til gengæld på varme dage, og efter 14 dage uden regn var vinmarkerne tørret ud den 15.juli, og kombinationen af varme dage og kølige nætter gav superb aromaopbygning i druerne. I august kunne Lafleur observere vinmarker i balance. Efter høsten af fuldstændig perfekte hvide druer i starten af september, fulgte en række fugtige dage, som gav anledning til spredt botrytis, men nøglen var stadig at vente til optimal modenhed.

Startende med Merlot og sluttende med Bouchet høstedes mellem 20. september og 4. oktober.

I alle årgange skal druerne sorteres. I 2024 galt det om at vente med at høste til optimal modenhed, og herefter sortere og kun vinificere perfekte druer. Derfor sorteres alle marker hos Lafleur: I marken, på traktoren på vej til vineriet og ydermere ved ankomsten til kælderen inden vinifikationen. Kun de bedste ejendomme har arbejdskraft til at udføre alt det arbejde der hver dag skulle gøre i vinmarken i 2024, og nogle ejendomme er for store til at kunne vente til optimal modenhed og nå at høste markerne i optimal tilstand. Det er fordele ved at være lille og fleksibel: Hos Lafleur, som er en lille ejendom, kunne man være hos hver eneste stok hver dag, fordi alle mand var kaldt i marken.

Baseret på vore smagninger tegner kollektionen fremragende. De hvide vine er fomentlig de bedste Lafleur nogensinde har lavet, og de røde ser uhyre lovende ud. Det er sigende, at vi i dag betragter 2024 som en vejrmæssigt kølig årgang, for havde årgangen ligget i 1980erne havde man tænkt den som en varm årgang. Usædvanligt dybe aromatisk, detaljerede og med superb tanninkvalitet viser Perrieres, Les Pensées og Chateau Lafleur kæmpemæssigt niveau. Og Grand Village er som altid fænomenal til prisen.

Betingelser for EN PRIMEUR LAFLEUR:

For alle vine der sælges som en primeur tages forbehold for Force Majeure. Ved køb af vine en primeur leveres vinene, når de hjemkommer. Den forventede leveringsdato er angivet under hver enkelt vin. Bestilling af vine En Primeur skal ske i separat ordre, og ikke i kombination med vine, der allerede er på lager. Ved bestillingen modtager du en autogenereret ordre-mail med din ønskede bestilling. Da Lafleur er et lille domæne med lille produktion, kan allokation være nødvendig: Når vi kan bekræfte din ordre efter evt. allokation, modtager du endelig ordrebekræftelse (forbehold for force majeure), hvorefter vi hæver betalingen. Bestilling af vine en primeur er bindende og kan ikke fortrydes.
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS・Storhaven 7・7100 Vejle・Tlf: 23311410・email: info@atomwine.dk・kundeservice: kundeservice@atomwine.dk・CVR: 37701424・Copyright ATOMWINE 2003-2025