2023 Taille aux Loups, Montlouis "Clos de Mosny"

    1DKK 299,95
    Tilføj vare til kurven
    Denne enkeltmark i Montlouis har flintesten (silex) over kalkstensundergrunden og omkranses af en stenmur. Vinen spontangæres i brugte små fade, og hviler næsten et år inden den usædvanlig sene aftapning. I de seneste år har den hvert år været en af de bedste Chenin Blanc vine i verden. Denne 2023er viser igen, hvad der kan lade sig gøre med druesorten i en mesters hænder. Den åbner med en detaljeret og givende Bourgogne-inspireret næse med voks, vidunderligt integrerede diskrete fadtoner, pirrende citrus, tobak, æblegrød og friske gule æbler sammen med diskrete toner af smeltet kalksten. Fyldig og afrundet og rørende i sin harmoni, saftighed og balance, er dette den store Clos de Mosny, som i 2023 viser sig silkepoleret og helt vidunderlig indsmigrende. Den rammer igen et magisk sweetspot mellem kølig frugtighed og salt, citrusstyret og kalkstenet friskhed. Givende, blændende ren, poleret og afrundet, slutter den med kalkede og flintede nuancer i den også saftige og indyndende finale. Blændende allerede nu, har den lagringspotentiale også! (-2032+) *****
    Land: Frankrig
    Region: Loire
    Kommune: Montlouis
    Druesort: Chenin Blanc
    Lukkemetode: Korkprop
    Alkohol: 12%
    Jordbund: Silex over kalksten
    Indeholder sulfitter



    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS・Storhaven 7・7100 Vejle・Tlf: 23311410・email: info@atomwine.dk・kundeservice: kundeservice@atomwine.dk・CVR: 37701424・Copyright ATOMWINE 2003-2025