2022 Jurij & Figlie, Altola

    1DKK 599,95
    Tilføj vare til kurven
    Blandt de mange berømte kommuner i Chianti Classico er Montefioralle nok den mindst kendte. Beliggende vest for Greve in Chianti og nordøst for Panzano er den ikke et sted, man finder de mest berømte vingårde. Jurij Fiore forventede egentlig at hans mark i Santa Teresa 1 km syd for Le Cinciole og få hundrede meter fra Panzano by ville blive inkluderet i Panzana MGA'en, men i bedste italienske storpolitik endte hans mark med at blive talt med til Montefioralle, på trods af den jordbundsmæssigt hører sammen med Panzano. Hvor om alting er: Dette er fremragende Sangiovese! Altolà stammer fra en 50 år gammel mark stærkt domineret af Sangiovese men med enkelte stokke af andre traditionelle sorter beliggende i 450 meters højde. Høstet sent, gæret i et fad af akacietræ inden malokatisk gæring og lagring i franske egetræsfade, er der tappet sølle 909 flasker. Forrygende smuk og rødfrugtig i næsen med blommer, appelsinskal, knuste ribs, kirsebær, sød orientalsk krydret røg og blomster, følger den op med en flot struktureret smag, hvor den røde frugt overlegent styres helt præcis over tungen af vidunderlig syre og klassetannin. Givende i frugten, men i alle faser fast styret af den kølige struktur, er denne ungdommelige Sangiovese strukturelt lidt mere fast end Fiore's 2022-vine fra Lamole, men den har samtidig lidt mere moden og en anelse mørkere frugt. (-2036+) *****
    Land: Italien
    Område: Toscana, Chianti Classico
    Kommune: Montefioralle
    Druesort: Sangiovese
    Lukkemetode: Korkprop
    Alkohol: 14,5%
    Jordbund: Galestro sandsten
    Indeholder sulfitter

    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS・Storhaven 7・7100 Vejle・Tlf: 23311410・email: info@atomwine.dk・kundeservice: kundeservice@atomwine.dk・CVR: 37701424・Copyright ATOMWINE 2003-2025