2022 Duband, Bourgogne "Celenie"

    1DKK 299,95
    Tilføj vare til kurven
    Duband er en ener. Metodisk, systematisk, følsom og datadrevet. Hvad betyder ”usvovlet” for Bourgogne? Man kan intuitivt forsøge at udtrykke det, eller man kan skabe data. Duband har i mange år aftappet eksperimentelle udgaver af sine vine uden svovl for at se, hvordan de var starten, hvordan de udviklede sig og for at blive klogere. Da han inviterede ned i sin dybe kælder for nylig var det ikke for at smage en stor årgang af en moden Grand Cru, men fordi vi i den grad kom til at diskutere temaet ”svovlning”. Det blev fascinerende smagning af samme årgang og samme vin med og uden svovlning. Der er ingen tvivl om at David Duband nu mestrer kunsten af aftappe ”ren” vin usvovlet. Udtrykket er meget anderledes, vildere, mere urtet, mere krydret og mindre frugtigt. Duband lagrer samme vin, som giver "Louis Auguste" Hautes-Cotes de Nuits i fuderfade i 18 måneder i sin meget kolde kælder, inden han tapper den som denne ”Terres de Phileandre – Célénie”: Aromatisk ekspressiv og med dekantering og luft ganske fortryllende med modne urter, rabarber, hindbær, potpourri, orientalske krydderier, blomstereng, våd jord og lakridspulver i et udtryk med ”løftet” klarhed. I smagen er denne frisk-frugtige vin kølig syredrevet, krydret rødfrugtig med masser af hindbær, blomsterparfume og rabarber og bygget om givende frugtighed med frisk syrlighed. Lavere temperatur klæder den for at få balancen helt rigtig. Meget frisk, sprød og pirrende kompleks i sin vilde frugt, er dette et eksempel, hvor flot Duband behersker denne svære disciplin. Brillant! (-? Lagringspotentiale afhænger af hvor lav temperatur du har. Som usvovlet vin skal vin opbevares køligt) ****
    Land: Frankrig
    Region: Bourgogne
    Område: Hautes-Cotes de Nuits
    Druesort: Pinot Noir
    Lukkemetode: DIAM
    Alkohol: 12,5%
    Jordbund: Ler, rød ler, kalksten
    Indeholder sulfitter


    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS・Storhaven 7・7100 Vejle・Tlf: 23311410・email: info@atomwine.dk・kundeservice: kundeservice@atomwine.dk・CVR: 37701424・Copyright ATOMWINE 2003-2026