2021 Pujanza, Rioja "Norte"

    1DKK 499,95
    Tilføj vare til kurven
    Finca Norte ligger i hele 720 meters højde med kun 50 cm jord over den rene kalkstensklippe. De nord-syd-plantede rækker ligger perfekt for den ofte herskende nordenvind, som blæser ned fra bjergende og både sørger for kølighed og friskhed. De 2,7 hektar Tempranillo giver Pujanza's mest kendte vin som i de seneste mange år har modtaget et væld af utrolige anmeldelser og flere gange har modtaget 100 points. Den er en af Rioja's førende vine. Baseret på 100% Tempranillo-druer som spontangæres i ståltank inden lagring i 12 måneder i brugte, franske barrique inden et lille år i cementtanke inden tapningen, viser den en absolut topklassenæse med ribs, skovbær, brombær, sød lakrids, røde blomster, appelsinskal, orientalske krydderier og virker næsten som en Tempranillo lavet i Pauillac. I smagen viser denne uimodståeligt flotte årgang en fænomenal, diskret sødmefuld, frugt, der ruller sig ud som et tæppe af velsmag på tungen, perfekt støttet af supermoden syre, vidunderlig poleret blød tannin og så har den i alle faser masser af harmonisk kalkstensenergi. Uden tvivl den bedste Norte vi har mødt og på trods af denne årgangs harmoni og venligthed, har den præcision i topklasse og viser pirrende salthed i finalen. Her viser Norte hvorfor alverdens førende eksperter tæller den blandt Rioja's stjernevine! (-2045+) *****

    100 points Proensa
    Land: Spanien
    Område: Rioja
    Kommune: Laguardia
    Druesort: Tempranillo
    Lukkemetode: Kork
    Alkohol: 14,5%
    Jordbund: Kalksten
    Indeholder sulfitter



    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS・Storhaven 7・7100 Vejle・Tlf: 23311410・email: info@atomwine.dk・kundeservice: kundeservice@atomwine.dk・CVR: 37701424・Copyright ATOMWINE 2003-2026