2020 Gian Luca Mazzella, Paterico Taurasi Riserva

    1DKK 2.499,95
    Tilføj vare til kurven
    2. årgang af Gian Luca Mazzella's utrolige Aglianico placerer ejendommen på et niveau uden for kategori. Vidunderlig aromatisk med mørke toner af brombær, tørrede krydderier, blod, rødgrød, violer, youghurt, lakrids, vilde dyriske toner, undermoden appelsinskal, bark og frugtlikør, er den helt ekstraordinær dyb og åbenbarer ny nuancer i glasset hele tiden. I smagen viser den sit ophav i den kraftige Aglianico og rammer tungen med overdådig dybde, bragende syrespil og stenet ”zappy” tannin, så vinen er helt taktilt prikkende og pirrende. Enorm intens, rank og ekspressiv, viser den det mørke univers, som Aglianico står for, men på en helt virtuos vis forbliver den løftet og er rørende spændstig fra for til bag. Den har en smidighed og en harmoni i særklasse og ikke mindst himmelsk tanninkvalitet. Fremragende vin som sætter helt ny standarder! (-2034+) *****

    98 points Rene Langdahl: "Balsamisk, men frisk. Nedkogt senga sengana jordbær, en slags tannisk gevrey-oplevelse, intens tørret tranebær med vermouth-urter, blodrod, røllike og kinin. Aglianico har drueverdenens højeste niveau af stoffet furaneol – kerneesteren i et gammeldags jordbær. Og Mazzella trækker den tone til grænsen. Brombærlikør og indiske tørrede krydderier som kanel og spidskommen, endda sumak, blodappelsin i tørret udgave, minder mig om Burlottos Monvigliero, bare med dyb farve og mere mørk sødme. Der dukker også bitterchokolade op, men helt uden, at vinen kammer over og går til den sukrede side. En brusende oplevelse, kornmarker, der bølger i vinden og musisk detaljeret lydmur."
    Land: Italien
    Region: Campania
    Kommune: Taurasi
    Druesort: Aglianico
    Lukkemetode: Korkprop
    Alkohol: 13,5%
    Jordbund: Kalksten, gammel vulkansk aske
    Indeholder sulfitter




    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS・Storhaven 7・7100 Vejle・Tlf: 23311410・email: info@atomwine.dk・kundeservice: kundeservice@atomwine.dk・CVR: 37701424・Copyright ATOMWINE 2003-2026