2019 Jeff Cohn, Syrah "Buffalo Hill"

    1DKK 1.499,95
    Tilføj vare til kurven
    Jeff Cohn's ene topvin er denne Syrah fra den mest stenede del af Rockpile-vinmarken i knap 700 meters højde, hvor undergrunden har en stor andel granit sammen med ler, quartz og grus. En stor træ-skulptur af en bøffel står ved marken, og har givet navn til denne vin. Denne rene Syrah, som der kun laves knap 700 flasker af, lagres i ny store franske fade og gæres med 30% stilke. Denne 2019er viser fra starten sandt drømmeniveau. Bygget som en Hermitage i balance og struktur, men med små tegn i både næse og tekstur, som afslører den Californiske oprindelse, viser den en blændende næse med oliven, lakrids, brombær, våde sten, blomster, ribs, youghurt og orientalske krydderier. Smagen har kølighed, crunch og klasse som en stor Hermitage og kombinerer koncentreret, intens frugt med engelsk lakrids, kølig tannin og pirrende moden syrerygrad i et brag af velsmag med let cremet lakridsagtig tekstur, inden vinen slutter med enorm længde og tannisk greb. Udstyret med kæmpepotentiale, er den den køligste Buffalo i de senere år og formentlig den med det allerstørste potentiale for enorm spændende udvikling i flasken. (-2040+) *****

    96 points CONNOISSEURS' GUIDE
    Druesort: Syrah
    Lukkemetode: Korkprop
    Alkohol: 14,5%
    Jordbund: Granit, ler, quartz
    Indeholder sulfitter


    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2024