Quinta Vale D. Maria. Førende i rødvin og hvidvin i Portugal

Quinta do Vale Dona Maria laver både hvidvine, rødvine og Portvine i verdensklasse fra et køligt terroir i Rio Torto-dalen. Denne "Douro Boy"-Quinta drevet af Cristiano van Zeller, den tidligere ejer af Quinta do Noval, er blandt de store stjerner i det ny Douro og er en af grundliggerne til den øjeblikkelige revolution i Douro. Fra de bedste marker med meget gamle stokke plantet i traditionelle "field blends" skabes ekstraordinære og unikke vine baseret på mere end 50 forskellige druesorter, som alle bidrager til at give vinene kompleksitet. Læs mere >>


    Cristiano van Zeller startede revolutionen i Douro i 1996

    De 10 ha vinmarker med mere end 50 år gamle vinstokke giver basis for druer af højeste kvalitet. I 1996 blev ejendommen overtaget af Cristiano van Zeller, som tidligere ejede berømte Quinta do Noval. Salget af Noval var et svært slag for Cristiano van Zeller . Man fornemmer stadig tristheden i hans stemme, når man ledsager ham forbi Noval i Pinhao-dalen. Fortidens begivenheder bliver straks præsente: Van Zeller familiens liv og historie på Noval. Men endnu mere branden, familiekrisen og det efterfølgende salg i 1993. Cristiano Van Zeller har dog lagt disse begivenheder fra fortiden bag sig. Han har nu stor succes på Quinta do Vale Dona Maria med hvidvine, rødvine og Portvine i verdensklasse, og den store og stadig stigende interesse udefra får fremtiden til at se lys ud. De mange nye projekter med enkeltmarksvine fra forskellige lokaliter i Douro ser også ekstremt lovende ud, og p.t. fremstår Cristiano som den måske mest interessante personlighed at følge i Douro.

    Vale D. Marias kølige terroir er perfekt til røde vine

    På Vale Dona Maria har han et køligere terroir til rådighed end i Pinhao-dalen. Derfor er druerne yderst velegnede til at lave røde vine. I flere marker har man identificeret mere end 50 forskellige druesorter fra meget gamle stokke i traditionelle field blends. De mange sorter bidrager til at give vinene Vale D. Maria vinene kompleksitet, men giver også store udfordringer under høsten, hvor man prøver at høste hver eneste klase ved optimal modenhed. I kælderen vinificeres alle parceller separat, og den endelig blanding sker ofte først en måned før, at den endelige vin aftappes. På denne måde lærer Cristiano van Zeller sit terroir bedre at kende og kan forbedre vinene helt ned på detalje-niveau. På den baggrund er "Vinha Francisca", ”C.V.” og "Vinha do Rio" kommet til kollektionen i de senere år. Ligesom de ny Bourgogne-inspirerede hvidvine ”C.V. Branco” og ”Vinha do Martim” baserer sig på samme filosofi.

    En stille gigant - værd at gemme på!

    Vinene fra Quinta Vale D. Maria er hvert år med i kampen om titlen som dalens bedste vin, og samtidig udvikler de sig meget flot i flasken og er værd at gemme på og at åbne over en årrække. Vinen viser et af de bedst balancerede, dybe og komplekse udtryk i området. Andre laver dyrere vine, andre har mere flashy navne, andre har mere imponerende vingårde, og andre slår på større trommer for deres vine, men meget få kan være med på denne stille gigants superlative niveau i de seneste år!

    Quinta Vale D. Maria terroiret passer også til Vintage Ports

    At terroiret også er velegnet til Vintage Ports er velkendt. Symingtongruppen havde f. eks. lejet Quinta Vale D. Maria mellem 1973 og 1996 og brugte druerne som rygrad i deres Smith-Woodhouse Vintage Port. I dag arbejder Cristiano i sin vinifikation af Vintage Ports videre i den tradition, som han lærte på Noval: De metoder, der blev brugt af Cristiano's bedstefar, som lavede nogle af de mest legendariske Vintage Ports gennem tiderne, anvendes nu på Vale D. Maria. Derfor viser vinene lige efter frigivelsen enorme mængder frugt, og det er først efter år på flasken, at man kan fornemme den store struktur, vinene besidder.
    TilbudNyhedUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 Fax. 75821318 email: info@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 - Copyright ATOMWINE 2003-2016