Van Zellers & Co, 10 years old Tawny Port

    1DKK 249,95
    Tilføj vare til kurven
    Van Zeller's & Co "går dybt" på denne 10 års Tawny, som er så vigtig for ethvert portvinshus, da det er lidt af en kongedisciplin. Derfor er det en af de sværeste cuvéer at lave, og jeg føler mig beæret over at være taget med på råd de seneste år, hvor Cristiano har arbejdet på den rigtige sammensætning. De første udgaver var måske for vilde og ambitiøse og ramte ikke helt plet, men nu hvor vi endelig kan præsentere vinene, rammer Cristiano van Zeller plet: Denne udgave kombinerer et ønske om (lidt) vildskab, (lidt) fasthed og ganske stor udvikling med balance, harmoni og perfekt doseret sødme.

    Van Zellers debut-udgave er tættere på en normal 20 års Tawny end en typisk rødfrugtig 10 års Tawny. - Men Tawny er Tawny og ikke Ruby, og vildskab og koncentration har aldrig været dårligt! Den viser smukke, dybe og udviklede toner i en cremet, blød indpakning, hvor både syre og tannin er helt afrundet - men til stede. Den eksplosive næse med kandiseret appelsin, tørrede frugter, nødder, figen, blomster, karamel, lakridskonfekt og farin følges af en harmonisk, rund og cremet smag, som smyger sig om tunge og gane, balanceret af superb moden og frisk syre samt afrundet tannisk fasthed, inden vinen slutter med i en uimodståelig finale med righoldighed, harmonisk frugtighed og lidt strukturel vildskab. Uhyre smukt balanceret og meget, meget drikkevenlig, er dette mesterlig 10 years old Tawny med den betragtelige udvikling, som kategorien skal have, og med den "klasse" som man skal kræve og forvente fra en vin fra van Zellers & Co!

    - Husk at vinen holder sig i fin form, når flasken er åbnet og kan drikkes over mange dage og måneder. Den er lukket med DIAM-prop, og en T-prop til at bruge efter åbning medfølger. (-2039+) ****
    Lukkemetode: DIAM-10
    Alkohol: 20,0%
    Jordbund: Skifer
    Indeholder sulfitter

    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022