2017 Diel, Riesling Sekt "Goldloch"

    1DKK 349,95
    DKK 499,95
    Tilføj vare til kurven
    Denne Tour de Force i mousserende Riesling er Diel's topversion af Riesling Sekt. Det er meget få mousserende vine, der kan hamle op med Champagne, og Riesling Sekt er normalt ikke en vintype, der bør give anledning til nogen som helst interesse, men denne vin viser, at hvis man gør sig ekstremt umage, kan det lade sig gøre at lave opsigtsvækkende vin. Basis er topfrugt fra Goldloch-marken og lang flaskelagring inden degorgeringen. Vinen er degorgeret i januar 2025 og var ikke frigivet i marts 2025, da vi smagte den, men vi har bedt Caroline Diel om lov til at sælge den nu. For den åbner med store givende Riesling toner af æblegrød, citrusfrugt, halm, nougat, saftige æbler og mandarin, inden smagen er på et utrolig niveau - verdensformat har denne vin. Vidunderlig svævende i sin åbne tilgængelige og utroligt fintvævede gul-orange frugt og udstyret med supermoden syrerygrad, danser denne helt utrolige mestervin på sine tåspidser over tungen og sætter en ny standard for Riesling Sekt. Diel er topspecialist i denne genre og Goldloch Sekt er måske den bedste Riesling Sekt på markedet. Frugtig, tør, hyperelegant og åben i sin raffinerede frugt er dette i sandhed mesterligt! (-2034+) *****
    Land: Tyskland
    Region: Nahe
    Druesort: Riesling
    Lukkemetode: Korkprop
    Alkohol: 12,0%
    Jordbund: Klippe, grus, granit
    Indeholder sulfitter

    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS・Storhaven 7・7100 Vejle・Tlf: 23311410・email: info@atomwine.dk・kundeservice: kundeservice@atomwine.dk・CVR: 37701424・Copyright ATOMWINE 2003-2025