2016 Querce Bettina, Brunello Montalcino Riserva

    1DKK 699,95
    Tilføj vare til kurven
    2016 er en af de største årgange i Montalcino i de sidste 40 år. Ikke uventet har Querce Bettina's Riserva været værd at vente på! 6 år efter høsten rammer den Danmark og viser fra starten ekstraordinær klasse. Det er muligt at mange vil gætte på Piemonte på denne vin, som har en lysere farve og aromatisk udvikling end mange moderne, unge Sangiovese-vine. Men det er Querce Bettina's stil! The, tjære, hyben, blomme, appelsinskal, læder, ribs, orientalske krydderier og blomster danner et fremragende aromabillede. Frisk og levende i smagen med aromatisk og ekspressiv frugt er denne ungdommelige storvin samtidig udstyret med fast, thé-krydret tannin. Yderst elegant, raffineret og som en omfavnende, svævende sky af uimodståelig smag lægger den an til at løfte sig fra tungen på klassisk Querce Bettina-stil, men den ungdommelige tannin holder den stadig i faste tøjler. Det er stor vin allerede nu, men lad den nu få 10+ år i flasken, så vingårdens signatur-tekstur af silke kan vokse frem, så bliver det ikke bare en stor vin, men en mindeværdig reference-oplevelse. (-2040+) *****
    Druesort: 100% Sangiovese
    Lukkemetode: Korkprop
    Alkohol: 14,5%
    Jordbund: Kalkholdig ler
    Indeholder sulfitter


    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022