Diel. Referencevingård fra Nahe i Tyskland

Schlossgut Diel er blandt de førende vingårde indenfor alle genrer af tysk vin. Caroline Diel, som har stået i spidsen for ejendommen siden 2006, har ført slottet til en førerposition. I de årgange, hvor Caroline Diel har været på vingården, har vingården været meget spændende at følge. Caroline, som er datter af en af de vigtigste figurer i Tysklands vinverden, Armin Diel, der indtil 2009 var chefredaktør for vinguiden Gault Millau, som bedømmer alle de førende tyske producenters vine, er besat af vin. Efter endt studietid og læreår hos førende domæner verden over, inkl. mytiske Romanée-Conti i Bourgogne, vendte hun for tilbage til familieslottet med klare visioner for hvordan med med en fuldstændig perfektionistisk og kompromisløs tilgang til alle detaljer i arbejdet kunne løfte slottets vine til toppen i Tyskland. Diel tælles i dag med rette til den elitære gruppe på omkring 20 producenter, som udgør Tysklands absolutte top. Læs mere >>


    Fænomenet Armin Diel møder man stadig på vingården

    Perfektionisten Armin Diel, som man stadig møder på slottet, er direkte og ærlig, vidende og grundig. Han siger sin mening klart og er ikke bange for konfrontationer. Derfor er han den fødte kritiker, hvilket han ikke ventede længe med at gøre opmærksom på, da han forlod vingården i 1979 for at studere jura. I sin studietid begyndte han at offentliggøre restaurantbedømmelser - uden at lægge fingrene imellem og fortsatte sine journalistaktiviteter, selvom han i midten af 80erne vendte tilbage til familie-slottet med en drøm om at bringe vinproduktionen til tops i Tyskland. Tre dekader senere har han med sin datters store hjælp nået målet.

    Diels speciale er så at sige ”Alt”

    Med tørre, frugtige og søde vine fra de tre Grand Cru-marker i Dorsheim: ”Pittermänchen”, ”Goldloch” og ”Burgberg” leverer Diel en opvisning i terroir på alle sødmeniveauer. Ydermere skal Diel regnes i Top-5 hvad angår både rosé og røde vine på især Pinot Noir, tørre hvidvine af Weiss- og Grauburgunder samt mousserende vin. Diel's speciale er så at sige "Alt"!

    Caroline Diel, som elsker at være i vinmarken, og i de nu har lært hver eneste druestok på slottet at kende, har lutter topmarker til sin rådighed. Diel's Grand Cru marker ligger i forlængelse af hinanden på en 30-40 grader stejl skråning ved Dorsheim i det nederste Nahe. På fascinerende vis har vinmarkerne ekstremt forskellige jordbunde. Det er derfor en fascinerende oplevelse at smage vine fra de tre marker ved siden af hinanden.
    TilbudNyhedUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 Fax. 75821318 email: info@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 - Copyright ATOMWINE 2003-2017