Julian Haart vine fra Mosel i Tyskland

Julian Haart er et vinbondetalent, som man ikke møder dem hvert år - snarere en gang i et årti! Vores første møde med Julian var hos Klaus-Peter Keller, hvor han igennem flere år var dennes yndlingselev. Før arbejdet hos Keller lærte Julian først hos Emrich-Schönleber og Heymann-Löwenstein, inden selveste Egon Müller viste Julian Haart sine metoder. 2011 var Julian Haart's første årgang med en komplet kollektion af forrygende tørre vine, forførende kabinett'er, spätleser og ausleser, og han har på kort tid etableret sig som en af Mosel's helt store unge håb. Læs mere >>


Julian Haart - vin og gastronomi på højt plan

Mange år tidligere havde det vist sig, at skolegang ikke var noget for Julian Haart, der som 15 årig droppede ud af skolen for at forfølge en drøm om at blive kok. Hurtigt fandt han vej til Tysklands stjerneadresser og arbejdede først på Landgasthof St. Urban ved Mosel, inden han kom til en af Tysklands helt store stjerner, Klaus Erfort (3 Michelinstjerner). Med flere vingårde i den nærmeste familie var vinen dog aldrig langt væk fra unge Julian Haart's liv. Hver gang han var hjemme hos familien i Piesport ved Mosel eller på besøg på onklens vingård var vin et stort tema. Derfor blev kokkeforklædet skiftet ud med arbejdstøj, og Julian startede en rejse rundt til Tyskland's stjerneproducenter og lærte vinbonde-metiéren af nogle af landet største mestre.

Julian Haarts tørre hvide vine slog for alvor igennem i 2011

2011 var Julian Haart's første rigtige årgang, efter at han flyttede tilbage til Mosel for at placere regionen på verdenskortet for den type af tørre vine, han har lært at lave hos Keller, og samtidig trylle frugtige vine frem af en kaliber, som man finder dem hos f.eks. Kajo Christoffel og hans anden læremester Egon Müller. Allerede de få eksperimenterende vine fra 2009 og 2010, som Julian tappede, skabte opsigt. Hans tørre vin "Laychen" fra 2009 endte på en delt 4. plads blandt de allerstørste tyske vine i en blindsmagning i Berlin, og hans frugtige 2010 Kommunevin(!) Wintrich blev hos Wine Advocate bedømt til fantastiske 93 points. Siden er vinene kun blevet bedre, tørrere og viser mere mark-præg. Desværre er mængderne altid ekstremt små - ofte kun få hundrede flasker af hver vin.

Fra Mosel er Julian Haart nu blandt de førende navne

Siden er Haarts kollektion blevet komplet, og det forrygende tørre sortiment består nu af uimodståelige drikkevenlige tørre vine HaartRiesling og MoselRiesling, aldeles fremragende kommunevine fra Wintrich og Piesport og to store enkeltmarksvine fra superparceller i Ohligsberg og Goldtröpchen, samt Frauenberg i Flörsheim i Rheinhessen. Derudover laver Julian Kabinetter og Spätleser fra både Goldtröpchen & Ohligsberg, og i ny og næ tryller han også en auslese ud af ærmet, hvis årgangen byder på muligheden. Få år inde i sin karriere er denne adresse allerede blandt Mosels førende. Endnu større ting er formentlig at vente i fremtiden!
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022