Dominio del Challao

Michelini i Mufatto har siden de startede I Argentina udvidet med mikroprojekter i spanske Bierzo og nu også i Rioja. Sidstnævnte er især sønnen Manu Michelini's værk. I 2019 mødte han en af Rioja's bedste druedyrkere Carlos Fernandez i Labastida i Rioja Alavesa. I hans højtliggende marker fandt Manu det han søgte efter: Parceller der kan høstes ved fuld modenhed ved lav alkolhol, så hans vinfilosofi om ekstremt dybe og friske vine med moderat alkohol var mulig. Kort efter blev Dominio del Challao født. Læs mere >>


Skånsomt vinmarksarbejde og vinifikation

Vingården har 6 ha med højtliggende buskvinstokke voksende i ufrugtbare marker med sand og kalkmergel. Den ældste parcel er fra 1945. Markerne dyrkes meget skånsomt inspireret af økologiske og biodynamiske metoder og hovedsageligt bruges en hest istedet for traktor, når der skal arbejdes i markerne, og alt gøres for at behandle markerne så godt og skånsomt som muligt.

Vinifikationen sker med en hvis portion stilke, spontangæring, fodtrædning, ganske lang skånsom maceration og lagring i fade af nøje udvalgt træ, så hver vin kan få den helt rigtige lagring. Hver parcel høstes og lagres separat og fadene udvælges efter parcellens karakter.

Blændende debut-vine

De første vine fra Challao er ekstraordinære. Produktionen er meget lille, men kvaliteten er intet mindre end fantastisk. Angelita hovedsageligt fra de lavestbeliggende (af de højtbeliggende) parceller er raffineret, elegant og luftig med strålende harmoni. Den rene Garnacha fra en spektakulær enkeltmark giver minder om andre spanske højlands Garnacha-vine i en stil som normalt ikke findes i Rioja, og topvinen Challao, som næsten komplet stammer fra en mark plantet i 1945, er en komplet storvin, men i en lysere og køligere stil end Rioja ellers er kendt for. Det er en ganske bemærkelsesværdig trio!
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022