Quinta do Passadouro: Blandt Douro's bedste vine.

Siden 2003 har Quinta do Passadouro været sin egen, efter at Dirk van der Niepoort i mange år havde lavet vinen. Under ledelse af den geniale Jorge Borges, ejer af kulthuset Wine & Soul, er Passadouro i de seneste år stødt til Douro-dalens absolutte elite med en hel serie klassevine - også til små penge. Ejendommen som ligger i hjertet af Pinhao-dalen magter både hvidvine, rødvine og portvine. Læs mere >>


    Komplekse, drikkelige og afrundede vine med Douros flotte frugt

    I 1991 købte belgiske Dieter Bohrmann denne Quinta, der ligger i dalen nord for Vale de Mendiz i Pinhao-dalen. I de følgende 12 år blev vinen lavet og solgt i samarbejde med Niepoort, men i 2003 besluttede Bohrmann, at Quinta do Passadouro skulle stå på egne ben. Samtidig blev Jorge Borges fra Wine & Soul ansat som ansvarlig for vinene. Straks gik Jorge i gang med at skabe vine efter sit hoved fra Passadouros 18 ha fremragende marker. Jorges brillante touch har siden skabt vine, der indfanger Pinhao-dalens store frugt i en balanceret ramme. Vinene er komplekse, drikkelige, afrundede og viser på en umådelig elegant måde Douros flotte frugt. Samtidig arbejder Jorge på Passadouro udelukkende med brugte franske fade for ikke at forstyrre Passadouros feminine og delikate frugt.

    Elitevine fra Douro med hvidvin, rødvin og portvin

    Efter lovende resultater i 2004 er sortimentet blevet bedre og siden 2011 har vinene været i Douro's elite og stiller med Passa et utroligt "best buy", med Passadouro Tinto en af de mest overbevisende vine i 100 kroner-klassen i området, og quinta'ens Reserva har etableret sig blandt Douros bedste. Desuden er de rene Touriga Nacional og Touriga Franca rene vindere og viser disse druesorters rendyrkede udtryk på bedste vis. Bemærkelsesværdig er i de seneste årgangen også den Loire-lignende "Passadouro Branco" - en mageløs flot og yderst karakterstærk ståltankslagret hvidvin. Sluttelig laver ejendommen fremragende Portvine i små oplag. Vintage Port på Passadouro er såre simpelt delt op – enten laves Vintage Port eller også laves LBV. Begge er fremragende i de senere årgange, ligesom de to superbe Reserva versioner af Tawny og Ruby.
    TilbudNyhedUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 Fax. 75821318 email: info@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 - Copyright ATOMWINE 2003-2017