Stor Brunello di Montalcino fra Pietroso

Pietroso i Montalcino har en historie helt tilbage til 1363, hvor der dokumenteret er lavet vin på "Pietroso-skråningen” i den sydvestlige del af Montalcino-højen. Navnet "Pietroso” henviser til det meget ufrugtbare og stenede område som vingården blev grundlagt på i sin nuværende form i 1970erne. Målet har lige siden været at lave traditionelle topvine.

I dag er det barnebarnet Gianni Pignattai sammen med sin søn Andrea som står bag vinene som er stormet frem de sidste par år. De støttes på vingården af Gianni's hustru Cecilia og deres datter Gloria.

Vingården ejer ca. 6 hektar med Sangiovese. Mange af parcellerne er bygget som terrasser skåret ind i skråningerne omkring vingården. Yderligere parceller øst for Montalcino og højt oppe i Montosoli-marken fuldender en perlerække af besiddelser.

I markerne arbejdes skånsomt og med respekt for naturen og kun med håndkraft, ligesom vinene håndhøstes. Vinifikationen sker med respekt for den røde Sangiovese's tradition, og vinene lagres i hovedsageligt store slavonske fade. De resulterende Rosso, Brunello og Brunello di Montalcino Riserva viser den lyse, gennemsigtige og højaromatiske profil, som er Montalcino-vinenes bedste og mest karakterstærke udtryk.



TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2021