Roger Coulon Champagne

Coulon-familien var blandt de første små producenter til at aftappe sin egen champagne i 1920erne. I dag ejer Coulon 11 hektar vinmarker med op til knap 90 år gamle stokke og en opsigtsvækkende gennemsnitalder på knap 40 år! Hele 40% af disse er beplantet med Pinot Meunier, mens resten er ligeligt fordelt mellem Pinot Noir og Chardonnay. Markerne drives på den mest naturbevidste måde overhovedet. Roger Coulon går nemlig videre end både økologiske og biodynamiske metoder, da han mener, at disse tilfører for meget kobber til naturen! Læs mere >>


Roger Coulon er champagne i anderledes stil

Stilen i Roger Coulon champagnen er anderledes end i de fleste. Den store andel Pinot Meunier giver vinene et gyldent og eksotisk præg, og samtidig er vinene meget intense med stor kompleksitet, som også hentes gennem den lange lagring, vinene gennemgår inden frigivelsen. Ydermere laver Coulon et pragteksemplar af en NV Rosé! Ligesom Chiquet var Coulon en af de første små producenter til at aftappe sin egen champagne i 1920erne. Dengang var det den nuværende ejer Eric Coulons bedstefar, der tog dette vigtige skridt. Huset blev siden ført videre af Roger Coulon, som har givet huset sit navn. Inden da havde 5 generationer siden 1806 dyrket druer i byen Vrigny lige sydvest for Reims, så Eric Coulon har dybe rødder i området.

Lavt udbytte - maksimal kvalitet fra Coulon

Høsten af druerne sker med meget lave udbytter for at få den maksimalt højeste kvalitet. Dernæst bruges kun den bedste del, "Cuvée"-delen, af mosten, mens resten sælges til store huse. Efter spontangæringen, som bruges for at fremhæve terroir og forøge kompleksiteten, gennemgår de fleste Coulon-Champagner malolaktisk gæring, inden de lagres i en blanding af ståltanke og brugte fade fra Champagne og Bourgogne. Der bruges ingen ny fade, da Coulon føler, at de er for hårdhændede ved Champagnen. Valgene i kælderen understreger i det hele taget Coulons fokus på elegante vine. Ingen vine overstiger 12% i alkohol, og for at fremhæve deres vinøsitet og elegance tappes de Coulons Champagne normalt med 5 bar tryk i stedet for de normale 6 bar. Kun de allerbedste vine, som skal lagre længe, tappes med 6 bar tryk.
TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022