Rocher des Violettes vin fra Loire

Unge Xavier Weisskopf, som kun lige er fyldt 35 år, har fundet sit hjem i Montlouis området i Loire. Selvom studierne på ønologiskolen i Beaune førte ham til mere berømte områder som Chablis og Gigondas, hvor han gennem en håndfuld årgange lærte på førende adresser, er det i Loire, at han i 2005 gjorde han sin livsdrøm til virkelighed og startede sin egen vingård. En række lovende vine har sat hans navn på verdenskortet, og hans naturlige vine er nogle af de mest inspirerende fra området i dag. Driften har fra starten været drevet af en enorm respekt for naturen, og siden 2009 er vingården certificeret økologisk. Høstudbytterne kontrolleres gennem dedikeret vinmarksarbejde til omkring sølle 25-30 hl/ha, og vinifikationen er så minimalistisk som muligt. Læs mere >>


    Rocher des Violettes har Chenin Blanc som yndlingsdrue

    Montlouis ligger som nabo til mere berømte Vouvray, og blev solgt under dette navn inden området fik sin egen appellation. Måske er dette årsagen til at Xavier i 2005 kunne erhverve både knap 10 ha vinmarker og også en fantastisk århundredeår gammel kælder gravet dybt ned i områdets kalkstensundergrund. Vinmarkerne er hovedsageligt tilplantet med Xavier's yndlingsdrue Chenin Blanc og næsten alle er meget gamle stokke fra 1920erne og 1930erne.

    Et spændende prestige-projekt dyrkes sideløbende på vingården

    De vigtigste vine på Chenin Blanc lagrer i store fade, mens vinene på andre druesorter som regel for lov at udvikle sig i stål. Tapningen sker altid i sommeren efter høsten, så vinenes frugt bevares og ikke går tabt.Som yderligere et prestige-projekt laver Xavier en spændende Petillant, som laves som Brut Nature og med så få indgreb som muligt.
    TilbudNyhedUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 Fax. 75821318 email: info@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 - Copyright ATOMWINE 2003-2017