Benoît Déhu - en visionær i Champagne

Benoît Déhu er en éner med en klar vision. Han startede i 2011 med fokus på en lille 1,7 ha parcel med ren Pinot Meunier ”La Rue des Noyers” som han med det samme begyndte at dyrke økologisk og biodynamisk. Hans ønske var at forstå Pinot Meunier så dybt som muligt og han laver derfor både hvid, rød og champagne fra samme mark.

Benoît Déhu grundlagde sit ny projekt i 2011 i den vestlige del af Marne-dalen i byen Fossoy, hvor Déhu's familie har været etableret som Champagnehus igennem generationer siden 1787. Hans vine har vakt voldsom opsigt de seneste år og er blandt de hotteste ny navne i Champagne. Læs mere >>


Vinifikation uden tilsætninger med fokus på Pinot Meunier

Vinifikation er enkel. Alle vine gæres og lagres i 228 liters fade som Dehú får lavet af egetræer fra sin egen skov i området. Der er ingen tilsætninger undervejs og ingen filtrering eller brug af dosage ved tapningen. Alle vine spontangæres og lagres i samme fad uden omstikning og uden malokatisk gæring indtil sensommeren året efter i Déhu's ganske kølige faciliter. De har derfor de renest mulige udtryk i kombination mellem vinmark, årgang og Benoit Déhu selv.

Flere Champagne-cuvéer er kommet til

Ovenpå succés'en med vinene fra Rue des Noyers har Déhu udvidet med en cuvée af Meunier med Pinot Noir kaldet ”Initiation” fra tre parceller, som vinificeres på samme måde, men med kortere flaskelagring. Desuden har han en ultrasjælden Pinot Noir cuvée kaldet ”l'Orme” fra en mark han selv har plantet i 2008 med stiklinger fra en grand cru-mark i Bourgogne.

Den samlede produktion er pt. på kun 20000 flasker, og vinene er derfor særdeles sjældne.

TilbudNyhedUdgået

ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2024