Muhr-van der Niepoort - elegant rødvin på Blaufränkisch

Det østrigsk-portugiske team af Dorli Muhr og Dirk van der Niepoort er fascinerede af Blaufränkisch, som de anser som den største druesort i verden efter Pinot Noir, som giver de mest elegante vine. I det sydøstlige Østrig, i Carnuntum og i Spitzerberg-marken, hvis skråninger, jordbunde og klima giver minder om Bourgogne, har de i de seneste 10 år opnået opsigtsvækkende resultater. Stilen i Muhr-van der Niepoorts vine handler om elegance, kompleksitet, drikkelighed, terroirpræg og identitet, samt en fløjlsblød tekstur og silkeblød tannin.


    Muhr-van der Niepoort vingården en arv blev succes

    Makkerparret kom til området, da Dorli Muhr arvede nogle små marker i Prellenkirchen. Ved besøg i området så Niepoort senere potentialet i Spitzerberg-marken, der var blandt Østrigs mest berømte for et århundrede siden, men siden blev glemt. Da Dirk Niepoort samtidig er lidenskabelig Pinot Noir-fan, var udfordringen om at lave lignende elegante vine i Carnuntum ikke til at afslå. Siden har parret investeret i flere hektar på Spitzerberg med mere end 30 år gamle Blaufränkisch-stokke, og marken er godt på vej til at få sit gamle ry tilbage.

    Her trædes der i druerne og gæres i åbne træfade

    Muhr-van der Niepoorts vine laves med fodtrædning, inden gæring i åbne træfade. Spitzerberg får desuden noget af sine magi ved, at den ydermere som regel sammenstikkes af to selektioner i vinmarken. I den ene del, senthøstet, sker gæringen med stilkene, hvilket er meget risikabelt, men er en teknik, som Niepoort har forfinet med sine vine i Portugal, mens den anden del, lidt tidligere høstet, vinificeres uden stilke men til gengæld får lov at macerere i 2-3 måneder. Kombinationen af de to dele er fortryllende og giver en af de helt store Blaufränkisch-vine i Østrig. På det seneste har det vist sig, at Carnuntums terroirs også er uhyre lovende for Syrah.

    Gault Millau giver Muhr-Niepoort det store gennembrud

    I 2009 får vingårdens rene Syrah fra Spitzerberg sit gennembrud: Gault Millau ansér vinen for den 5. bedste rødvin i hele Østrig! Hvor de elegante rødvine vækker stor opsigt, er vingårdens hvidvin af Riesling, Veltliner og Chardonnay stærkt kontroversiel i Østrig. Sommelierer og restauranter elsker denne forrygende, karakterstærke vin, men vinkontrollen nægtede alligevel i 2011, at godkende vinen grundet dens særegne aromaer. Dorli Muhr nægter dog at lade sig indskrænke af vinlovens begrænsende korset, og frigav derfor 2011eren fra byen "Prellenkirchen" under navnet "P............N"!
    TilbudNyhedUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 Fax. 75821318 email: info@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 - Copyright ATOMWINE 2003-2016