P. Gonet Champagne Reserve NV

    1DKK 349,95
    Tilføj vare til kurven
    Pierre Gonet har arbejdet hårdt på denne introduktionscuvée, som med den ny degorgering og udstyr når et strålende flot niveau. 60% Pinot Noir fra Le Breuil, Fontaine sur Ay og Vertus, 30% Chardonnay fra Montgueux og 10% Pinot Meunier fra Chapelle-Monthodon forenes til klassefyldt bouquet med toner af gule æbler, friskt, hvidt brød, grønne æbler, citrus, lidt hvid karamel og lime. På tungen breder vinen sig ud med fyldig, blød, gul frugt, som styres perfekt af blid, moden syre, inden en flot, kalket, mineralsk tørhed til sidst overtager scenen. Dette er Gonets basis-cuvée - og den er alt, hvad non-Vintage Champagne bør være, men sjældent er. (-2025+) ****

    Coup de coeur Gault Millau

    90 points Vinous: "Gonet's Grande Réserve Brut emerges from the glass with dried pear, hazelnut, spices, all in a soft, textured style that is highly appealing. The finish is long, pretty and delicate. Sweet floral and spiced notes leave a lasting impression."
    Druesort: 30% Chardonnay, 60% Pinot Noir, 10% Pinot Meunier
    Lukkemetode: Korkprop
    Alkohol: 12,0%
    Jordbund: Kridt, sand 
    Indeholder sulfitter


    Pierre og Chantal Gonet er 7. generation hos Gonet, som blev grundlagt i 1840 i berømte "Le Mesnil sur Oger". De har på ganske kort tid genoprettet huset efter et par svære år, da faderen Philippe Gonet i 1990 døde som 52-årig efter et fald i vinkælderen. Pierre's talent er enormt, og de ny vine er uden undtagelse aldeles overbevisende og får Gonet's stjerne til at lyse med fornyet kraft.

    Le Mesnil er, som én af i alt 17 byer i Champagne, klassificeret som 100 % Grand Cru og berømt for sin Chardonnay, der fra den meget kridtholdige undergrund udtrykker sig meget mineralsk og sprødt og derfor ofte giver et letgenkendelig aftryk på Champagnen. Det er dog meget sjældent, at det sker med den koncentration som i Philippe Gonet's champagner.

    I vinmarkerne arbejdes efter den såkaldte "culture raisonnée", som indebærer, at man gennem samvittighedsfuld, naturligt og dedikeret hårdt arbejde plejer vinmarkens økosystem og sikrer, at man kan høste de allerbedste druer. Høsten sker skånsomt og gennem flere selektioner allerede i markerne, inden druerne vinificeres på klassisk vis i de gamle kældre med brug af den gamle traditionelle presse, der sikrer en langsom og nænsom ekstraktion af druernes fine aromaer. Alle enkeltmarker vinificeres separat. Derfor har man ved blandingen af de enkelte champagner alle trumfer og kort til rådighed, hvilket sikrer en kontinuert kvalitet både af standardcuvéer og topvine. Vinene har et stort lagringspotentiale: Vingårdens veludstyrede kælder indeholder eksemplarer af stadig strålende eksemplarer af vine tilbage til 1893!


    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2021