P. Gonet Champagne ROY SOLEIL GRAND CRU

    • Ved 6  fl.
      DKK 219,95  pr. fl.
    1DKK 499,95
    Tilføj vare til kurven
    Denne cuvée til ære for Louis XIV som var med til at gøre Champagne berømt og eftertragtet, er ren Grand Cru fra Le Mesnil. Den vinificeres delvist i 600 liters fade. Næsen viser en forrygende aromadybde med gule æbler, toast, friskbagt brød, abrikos, kridtsten, mandler, ingefær og mirabeller. Smagsmæssigt har de 600-liter store fade bidraget til en lidt rundere og fyldig fornemmelse, som dog på intet tidspunkt gør andet end at støtte den fremragende, ranke Le Mesnilske smag. Dette er derfor helt uimodståelig og indbydende Champagne, som endda slutter med rankhed, definition og klare, kridt-mineralske baggrundstoner. Dette er prestigechampagne af højeste klasse og en ægte vinder fra Gonet. (-2030+) ****+

    ****** stjerner og testvinder Jyllandsposten 19.12.2020: "Stringent syre, citrus, flot koncentration, magtfuld, komplet vin med noter af mandel og brioche. Usædvanlig smuk til prisen. "

    93 points Robert Parker Wine Advocate

    92 points Vinous: "Almonds, hazelnuts, spices, mint and dried pears meld together in the NV Blanc de Blancs Grand Cru Roy Soleil. Vinification in oak gives the wine much of its volume and shape, along with attractive burnished tones."
    Druesort: Chardonnay
    Lukkemetode: Korkprop
    Alkohol: 12,0%
    Jordbund: Kridt
    Indeholder sulfitter


    Pierre og Chantal Gonet er 7. generation hos Gonet, som blev grundlagt i 1840 i berømte "Le Mesnil sur Oger". De har på ganske kort tid genoprettet huset efter et par svære år, da faderen Philippe Gonet i 1990 døde som 52-årig efter et fald i vinkælderen. Pierre's talent er enormt, og de ny vine er uden undtagelse aldeles overbevisende og får Gonet's stjerne til at lyse med fornyet kraft.

    Le Mesnil er, som én af i alt 17 byer i Champagne, klassificeret som 100 % Grand Cru og berømt for sin Chardonnay, der fra den meget kridtholdige undergrund udtrykker sig meget mineralsk og sprødt og derfor ofte giver et letgenkendelig aftryk på Champagnen. Det er dog meget sjældent, at det sker med den koncentration som i Philippe Gonet's champagner.

    I vinmarkerne arbejdes efter den såkaldte "culture raisonnée", som indebærer, at man gennem samvittighedsfuld, naturligt og dedikeret hårdt arbejde plejer vinmarkens økosystem og sikrer, at man kan høste de allerbedste druer. Høsten sker skånsomt og gennem flere selektioner allerede i markerne, inden druerne vinificeres på klassisk vis i de gamle kældre med brug af den gamle traditionelle presse, der sikrer en langsom og nænsom ekstraktion af druernes fine aromaer. Alle enkeltmarker vinificeres separat. Derfor har man ved blandingen af de enkelte champagner alle trumfer og kort til rådighed, hvilket sikrer en kontinuert kvalitet både af standardcuvéer og topvine. Vinene har et stort lagringspotentiale: Vingårdens veludstyrede kælder indeholder eksemplarer af stadig strålende eksemplarer af vine tilbage til 1893!


    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2021