P. Gonet, Champagne "TER" Blanc

    1DKK 499,95
    Tilføj vare til kurven
    Da Gonet udvidede sine kældre i 2010 fandt man en gammel flaske fra 1700 tallet med et flot og unikt udseende. Flasken er ganske bred og har en meget tynd hals. Da Pierre Gonet undersøgte flasken slog det ham at champagne i denne flaske burde udvikle sig meget lig champagne's udvikling på magnumflasker. Gonet startede derfor produktion af denne flaske, som har den smalleste halsdiameter i hele champagne og gik samtidig i gang med at skabe en vin stor champagne til flasken!

    Resultatet er de to ny topcuvéer TER Noir og denne TER Blanc vinificeres fra nogle af Gonet's allerbedste Terroirs og lagres i 60 hl egetræsfade uden malolaktisk gæring. Den rene Chardonnay fra Le Mesnil, Oger og Ludes viser en levende og sprælsk næse med citrus, moden grapefrugt, mirabelle, forårsblomster, knust kridt, smør og nødder. Smagen er dernæst helt tør og klassisk ”Mesnil” og viser sig pakket med kridt, citrus, sten i et udtryk med fornem koncentration og stor intensitet i frugten, som leveres med knivskarp præcision, i et harmonisk, rankt og slankt billede. Finalen er fænomenal: Præcis og ren, kærtegner den tungen på trods af vinens samuraisværd-agtige renhed og fokus. Vidunderlig flot og floralt krydret med knasende, salt stenethed er denne TER Blanc samtidig umådelig raffineret, sofistikeret og bjergtagende elegant. Prægtig Blanc de Blancs! (-2035+) *****
    Druesort: Chardonnay
    Lukkemetode: Korkprop
    Alkohol: 12,0%
    Jordbund: Kridt
    Indeholder sulfitter


    Pierre og Chantal Gonet er 7. generation hos Gonet, som blev grundlagt i 1840 i berømte "Le Mesnil sur Oger". De har på ganske kort tid genoprettet huset efter et par svære år, da faderen Philippe Gonet i 1990 døde som 52-årig efter et fald i vinkælderen. Pierre's talent er enormt, og de ny vine er uden undtagelse aldeles overbevisende og får Gonet's stjerne til at lyse med fornyet kraft.

    Le Mesnil er, som én af i alt 17 byer i Champagne, klassificeret som 100 % Grand Cru og berømt for sin Chardonnay, der fra den meget kridtholdige undergrund udtrykker sig meget mineralsk og sprødt og derfor ofte giver et letgenkendelig aftryk på Champagnen. Det er dog meget sjældent, at det sker med den koncentration som i Philippe Gonet's champagner.

    I vinmarkerne arbejdes efter den såkaldte "culture raisonnée", som indebærer, at man gennem samvittighedsfuld, naturligt og dedikeret hårdt arbejde plejer vinmarkens økosystem og sikrer, at man kan høste de allerbedste druer. Høsten sker skånsomt og gennem flere selektioner allerede i markerne, inden druerne vinificeres på klassisk vis i de gamle kældre med brug af den gamle traditionelle presse, der sikrer en langsom og nænsom ekstraktion af druernes fine aromaer. Alle enkeltmarker vinificeres separat. Derfor har man ved blandingen af de enkelte champagner alle trumfer og kort til rådighed, hvilket sikrer en kontinuert kvalitet både af standardcuvéer og topvine. Vinene har et stort lagringspotentiale: Vingårdens veludstyrede kælder indeholder eksemplarer af stadig strålende eksemplarer af vine tilbage til 1893!




    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022