NV Taille aux Loups, Brut Triple Zero

    1DKK 249,00
    Tilføj vare til kurven
    Tre gang nul er Jacky Blot's ekstreme Petillant Nature. Håndhøst, Spontangæring i barrique, ingen chaptalisering af mosten, ingen sukkertilsætning inden flaskegæringen og ingen dosage ved aftapningen giver en vin, der står autentisk, nøgen og umanipuleret i glasset. Chenin Blanc fra gamle stokke, spontangæres i brugte fade og tappes med gæren på flaske når restsukkerniveauet når 12 g/l. Vinen gærer så videre i flasken indtil den er helt tør og degorgeres efter ca. 24 måneder. Vinen er nærmest legendarisk i Frankrig og allokeres strengt fra vingården.

    Dens krystalklare udtryk og gåsehudsfrembringende renhed er ganske unik. Den åbner med en usædvanlig kompleks næse med en krydret ulmende karakter og toner af abrikos, pære, blomster, rusten mineralitet, blåbær, mandarin og kalksten som danner et helt eget aromaspil. I smagen er vinen knivskarpt defineret og viser en nerve fra dens syredefinition, som er udenfor kategori. Intensiteten i denne vin er usædvanlig, og frugtens renhed er en sand åbenbaring, mens den danser elegant over tungen. Forrygende fokuseret og helt tør, er dette ganske forrygende mousserende vin i en aldeles kompromisløs stil. Den slutter med ekstraordinær renhed, fokus og et syrebid ud over det sædvanlige. Blændende vin! (-2025+) ****+
    Druesort: Chenin Blanc
    Lukkemetode: Korkprop
    Alkohol: 12,5%
    Jordbund: Kalksten
    Indeholder sulfitter



    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022