2021 er en meget stor årgang i Barbaresco, og én af de helt store stjerner i området er La Ca' Növa, som har ramt Bull's Eye igen.
"..some of the most exciting wines in Barbaresco." - Antonio Galloni i Vinous som giver fantombedømmelser - årgangens højeste til La Ca' Növa.
Denne kasse giver mulighed for at få fingre i hele serien af disse vine inkl. de tre sjældne Barbaresco-vine, som samtidig er ekstremt prisvenlige i sammenligning med tilsvarende vine.
Kassen indeholder:
1 fl. 2021 Barbaresco "Montestefano"
1 fl. 2021 Barbaresco "Montefico Bric Mentina"
1 fl. 2021 Barbaresco
1 fl. 2022 Langhe Nebbiolo
1 fl. 2022 Barbera d'Alba
1 fl. 2023 Dolcetto d'Alba
I alt 6 flasker.
Kassen indeholder:
1 fl. 2021 Barbaresco "Montestefano"
Montestefano er en af Barbaresco's allerbedste marker og er en af de få marker i Barbaresco, hvor strukturen i kraft minder om Barolo-vinene. La Ca' Növa ejer 4 parceller i den højeste vestlige del af marken og skaber herfra vingårdens slankeste Barbaresco - men den med den mørkeste frugt og den største struktur. Den åbner med en aroma af højeste klasse. Langt mørkere i sit udtryk end sensuelle Montefico, viser den appelsinskal, roser, blomster, læder, søde blommer, røde ribs og hyben i et blændende billede. I smagen viser denne energiske, saftige og spændstige mestervin sig fokuseret, slank og dansende - og i total harmoni. Hvor Montefico er fyldig og righoldig, er Montestefano fokuseret, ren og som trukket efter en lineal. Højaromatisk, kølig, svævende og med en balance og strukturel kvalitet, som findes i de største årgange, er dette en komplet og smukt komponeret Barbaresco i det rødfrugtige, burgundiske spektrum. Ganske mesterlig! (-2045+) *****
98 points Vinous / Antonio Galloni: "The 2021 Barbaresco Montestefano is one of the very best young wines I have tasted here. Dark, rich and intense, but also light on its feet, the 2021 dazzles from the very first taste. Dark red/blue fruit, lavender, licorice, gravel, dried herbs and menthol open with a bit of coaxing. The Montestefano possesses striking mid-palate depth, compelling inner perfume and mind-blowing balance. I loved it. "
1 fl. 2021 Barbaresco "Montefico Bric Mentina"
Denne vin fra Montefico-marken, som er en af Barbaresco's absolut bedste marker, er en af La Ca' Nova's stoltheder. Vingården ejer to parceller på i alt knap én hektar i både den vestlige del og i den østlige del – lige over Roagna's Montefico-parcel. Også her spontangæres vinen i ståltank efterfulgt af malolaktisk gæring og maceration ”cappello sommerso” i store træfade i 30 dage. Lagringen sker tilsvarende på gammeldags vis på store egetræsfade. Denne superaromatiske, rødfrugtige Barbaresco viser en utrolig smuk transparent rød farve. Den fantastiske aroma er dernæst helt burgundisk med roser, kirsebær, jordbær, ribs, appelsinskal, salvieagtige urtetoner og parfume i et betagende udtryk. I smagen har vinen mere overdådig koncentration end Montestefano, men den har lignende energi og elegance og smyger sig om tungen. Vidunderligt komponeret, harmonisk, perfekt formet og matchet af den smukkeste syre og tobakskrydret, topklasseårgangs-tannin, er denne sensuelle og fløjlsfrugtige klasse-Barbaresco en ren pragtvin. Tilgængelig pga. sin forrygende flotte frugt, lover den store oplevelser gennem hele sit liv: Frugten ligger ovenpå strukturen, og balancen er så perfekt og harmonisk. Dette er aldeles blændende Barbaresco til en rystende pris i nutidens vinverden. Denne kvalitet til denne pris: Det finder man ikke på mange adresser – om nogen – i hele Barolo og Barbaresco i dag! (-2045+) *****
97 points Vinous / Antonio Galloni: "The 2021 Barbaresco Montefico Vigna Bric Mentina is a classic. Crushed flowers, salt, white pepper, rose petal and lavender race across the palate. Just bottled, the 2021 is quite nervous, but it conveys striking energy and translucent finesse. The aromatics alone are beguiling. All this needs is time. In other words, it is classic Montefico. "
1 fl. 2021 Barbaresco
Denne suveræne Barbaresco stammer fra topmarkerne Ovello, Cole og Loreto i Barbaresco-kommunen. Spontangæring på ståltank følges af malolaktisk gæring og maceration ”cappello sommerso” i 20 dage i store egefade. Hernæst lagres vinen i 18 måneder på store østrigske og slavonske egefade fra den østrigske mester, Stockinger. Lys og transparent (mørk orange)rød viser den uimodståelige toner af appelsin, roser, mint, kamfer, hindbær. friske kirsebær, blyant og sødt krydderi i et sensationelt flot aromabillede. Energiladet, spændstig og raffineret er denne ganske harmoniske Barbaresco udstyret med vidunderlig syrerygrad og støttende fasthed. Syrens klasse og tanninens elegance gør denne indsmigrende og klassiske Barbaresco tilgængelig og suverænt balanceret, og den slutter med en vidunderlig fokuseret finale, hvor kalket tannin overlegent strækker den orangerøde frugt i længden. Dette er aldeles fremragende Barbaresco og til denne pris er det fuldstændig fantastisk her i år 2024, hvor så mange vine er steget kraftigt i pris! (-2038+) ****+
94 points Vinous / Antonio Galloni: "The 2021 Barbaresco is exquisite. Bright and delineated, with tons of energy, the 2021 bristles with saline-infused energy. Red berry fruit, blood orange, chalk, mint and white pepper lend tons of energy to this deceptively mid-weight, nervy young Barbaresco. "
1 fl. 2022 Langhe Nebbiolo
Langhe Nebbiolo er hos La Ca Növa baseret på de lidt yngre stokke i topmarker, men kun lagret lidt mere end et år på fad. Havde Marco Rocca frigivet den senere, kunne han skrive Barbaresco på etiketten - men det vigtige navn reserverer han til endnu bedre vin! Derfor er Langhe Nebbiolos'ens høje klasse ikke overraskende: Uimodståelige rødfrugtig med hyben, roser, appelsinskal, eukalyptus, vilde skovjordbær, søde ribs og sødt krydderi, viser den sig højaromatisk i et helt vidunderligt frugtigt billede. I smagen er denne elegante, saftige og smukt balancerede Nebbiolo raffineret og elegant. Blid og detaljeret i frugten og blød i teksturen, bæres den af veldoseret og yderst poleret, klassisk struktur og viser vidunderlig baggrundssyre og knasende, blid og støttende tannin. En fornem Langhe Nebbiolo, som er bedre end hovedparten af alle Barbaresco-vine, og som kun bliver endnu bedre om et par måneder eller år! (-2034+) ****
1 fl. 2022 Barbera d'Alba
Denne mester-Barbera har været et kæmpehit de seneste år. Efter at Gastro gav sine maksimale 6 stjerner til 2018eren, forsvandt den som dug for solen. Siden er det samme sket for 2019, 2020 og 2021. Nu er 2022eren landet: En værdig opfølger! Også med Barbera laver La Ca Növa nemlig en blændende elegant vin, vinificeret på store fade og i 2022 først tappet i sommeren 2024. Dyb, højaromatisk og klassefyldt, viser den toner af brombær, kirsebær, skovbær, blæk, sødmefulde orientalske krydderier og blomster i et udtryk med dybde, klasse og elegance. Saftig, levende og med vidunderlig, smidig fuldmoden, diskret fadafrundet frugtighed over en pirrende syrerygrad, er denne spændstige, ganske potente og næsten salte Barbera mere kompleks, end man normalt møder det. Dette er ekstremt alsidig Barbera med en klasse, som druesorten sjældent viser! (-2032+) ***
1 fl. 2023 Dolcetto d'Alba
For første gang har vi vingårdens uimodståelige frugtdrevne Dolcetto på lager. Denne superbe udgaver vise en strålende næse med blommer, læder, blomster, kirsebær, tørt træ og appelsinskal i et sensuelt frugtig-friskt udtryk. I smagen har vinen suveræn silkeblød tekstur, Dolcetto'ens syre er tæmmet, og vinen er helt balanceret og harmonisk. Uhyre vellykket og ren - og med bare 12,5%, er dette et sandt "best buy" fra La Ca Nova. (-2030+) ***
I alt 6 flasker.