2021 von Winning, Riesling GG "Jesuitengarten"

    1DKK 599,95
    Tilføj vare til kurven
    Denne vin er den "hemmelige" i von Winning's arsenal af GGer. Tidligere var der kun ét lille fad, men efter vingården har overtaget flere parceller er der nu lidt mere. Tidligere var man prisgivet, hvis det ene fad ikke gærede tørt eller havde sin egen vilje. I dag, hvor der er et par fade at vælge mellem, kan man bedre selektere og i cuvéen ramme plet oftere. Ingen vin i porteføljen har samtidig vundet så meget på at blive lagret 6 måneder længere på fad end Jesuitengarten, som i 2021 er en trylledrik udenfor kategori. Klassen er aldeles åbenbar i den raffinerede, elegante og forfinede næse med fadkrydderi, blomster, æble, kalksten, citrusfrugt, mirabelle, fersken og tobak. Smagen viser en helt uimodståelig, silkeagtig tekstur koblet med vinmarkens charme og faste, salte kalkstenstoner. Fuldstændig harmonisk, pakket med smag og yderst spændstig er Jesuitengarten aldeles fænomenal på tungen, hvor kalkstenens energi nærmest får tungen til at vibrere ud i en intens salt-mineralsk finale. (-2034+) *****

    Druesort: Riesling
    Lukkemetode: Korkprop
    Alkohol: 12,5%
    Jordbund: Kalksten, basalt
    Indeholder Sulfitter



    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022