2021 Seehof, Riesling "R"

    1DKK 99,95
    DKK 149,95
    Tilføj vare til kurven
    Denne unikke Riesling bærer ikke marknavn, da den er en cuvée af topmarkerne i Riesling-mekkaet i Westhofen. 2021 årgangen er som skabt til vine med samspil mellem sprællevende syre, kalkstenens energi og diskret restsødme. Denne vin er efter de mere tørre udgaver 2015, 2018 og 2020 derfor vores første samarbejde om en vin af denne slags - årgangen er perfekt til det. Kombinationen af Steingrubes krydrede og omfavnende frugt, Aulerde's charme og livlighed samt Morsteins kalkstensgreb og præcision møder her en tørrere og bredere stil af Kabinett - old school så at sige - hvor vinen rammer en balance, hvor den smager saftig og sødmen bærer en bredere og mere voluminiøs frugt frem, og hvor syren styrer indtrykket fra for til bag. 2021 er den køligste årgang i mere end 25 år: Frugten i denne Riesling -R- viser derfor en en frisk, kalket og uimodståelig næse med citrus, grønne æbler, hvid fersken, grapefrugt, pærer og lime i et sommerligt, friskt udtryk. Smagen viser sig derefter afrundet og harmonisk forrest på tungen, breder sig ud med cremede kalkstenstoner og afrundet sødme, så vinen får ganske stor volumen, inden saftig syre og forfriskende citrusfrugt giver rankhed i den kraftige finale med kærtegnende samspil mellem syrefriskhed, righoldig frugt og sødmens blødhed. Uimodståelig sommervin, som gerne må være helt kold, og også en perfekt makker til f.eks. asiatiske retter eller fiskeretter med righoldige saucer. FAS: 2 (-2025+) ***
    Druesort: Riesling
    Lukkemetode: Skruelåg
    Alkohol: 11,0%
    Jordbund: Kalksten, kalkmergel
    Indeholder sulfitter

    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022