2020 Julian Haart. Riesling Kabinett "Fass 3"

    1DKK 169,95
    Tilføj vare til kurven
    I 2015 startede vi dette projekt med Julian Haart. Baggrunden var, at det, siden vi første gang smagte vin hos Julian Haart i 2010 og 2011, har været klart, at Julian har et helt ekstremt talent for Kabinett-typen. Hver gang vi har sammenlignet Kabinett med Spätlese har førstnævnte oftest haft vores præference, fordi den ekstra sødme på spätlese-prædikatet har det med at skygge for det mineralske skiferpræg. Ideen med denne vin "Fass 3" er at ramme den perfekte balance mellem syre, sødme, frugt og alkohol så skiferpræget uforstyrret kan brillere i smagen også i en ung vin og ikke kun i modne udgaver.

    I denne 6. udgave er vi søgt til Julian Haart's velkendte Grand Cru Goldtröpfchen i en af Julian's køligste parceller. Balancen med 8,5% alkohol, levende syre, diskret sødme og intenst skiferpræg rammer visionen for denne vin perfekt i denne udgave, som i en årgang der er som skabt til Kabinett både er koncentreret og svævende, adelig og aristokratisk og med en saftighed og komposition, der får mundvandet til at løbe bare ved tanken om denne vin!

    Den åbne og levende næse viser grapefrugt, citrus, citrongræs, pære, saftige æbler, krydret skifer, tobak, gæringskrydderi og lime. Smagen rammer den balance, som gør Kabinett til en helt uimodståelig vintype, når den lykkes: Saftig, ustyrlig drikkelig, frisk og med animerende syrerygrad holder denne vin igen ens sand sommerfest på tungen! Den indbydende frugt og det intense salte skiferpræg griber fast i tungen, styret af vidunderlig frisk og sprælsk syre ud i en frisk og harmonisk finale, hvor sødmen er helt i baggrunden og det salte skiferpræg og syresparket får lov at dominere. Den diskrete sødme midt på tungen giver vinen volumen og fuldender den Kabinett'ske balancerede afrundethed. Dette er toppen af vores samarbejde til dato! FAS: 3 (-2040+) ****
    Druesort: Riesling
    Lukkemetode: Skruelåg
    Alkohol: 8,5%
    Jordbund: Gråblå skifer, quartzit og sten
    Indeholder sulfitter


    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2021