2019 Quinta do Poeira, Poeira Tinto

    1DKK 349,95
    Tilføj vare til kurven
    Poeira er igen i 2019 en af de bedste Douro-vine. Som altid skiller denne vin fra vingårdens ældste stokke sig ud grundet sit fokus på syre, skiferpræg og friskhed. Samtidig har Jorge Moreira taget den rigtige, men kostbare, beslutning først at frigive vinen efter flere års flaskelagring. 2019 er derfor den aktuelle årgang i 2023! Tænk hvis andre turde gøre tilsvarende og frigive de ofte så tanninske Douro-vine ligesom Barolo. Strålende ren, floral og sensuel i sin aroma, åbner denne dybt sortrøde vin med en næse, der viser klasse som en Paulliac! Brillante nuancer af cigarkasse, blyant, brombær, lakrids, hyldebær, blomsterhave, kirsebær, appelsin og orientalsk krydderi strømmer fra glasset. Fremragende komponeret, nærmest super-toscansk i sin frugtig-friske smag og fyldt med liv og energi, leverer denne mestervin en bemærkelsesværdig oplevelse. Fokuseret, skarpskåren og præcis, leverer den sin 2019-koncentrerede, dybe og ekspressive smag perfekt afmålt fra start til slut, inden den slutter med fokus og renhed. Inspirationen til Poeira har altid været friskheden i rød Bourgogne, men den større violette frugt, det stenmelslignede skiferpræg og den sofistikerede tannin gør vinen til sin helt egen, og man kan relatere til både Bordeaux, Toscana, NordRhône i denne vin, som dog kun er én ting: Douro – og den er én af de allerallerbedste på trods af sin stadig ganske normale pris kolleger og konkurrenter taget i betragtning. Jorge Moreira har været pionér for denne stil i Douro, og med Poeira har han skabt en vin, der man måle sig med verdens store vine. Dette er en brillant vin, som man pga. den sene frigivelse kan gå til fra første dag, men som samtidig udvikler sig fremragende i flasken - og denne 2019er har det måske største potentiale hidtil. (-2034+) *****
    Druesort: Mange forskellige sorter (Field Blend)
    Lukkemetode: Korkprop
    Alkohol: 14,0%
    Jordbund: Skifer
    Indeholder sulfitter



    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022