2018 Poggio Scalette, Capogatto

    1DKK 399,95
    Tilføj vare til kurven
    Fiore's Bordeaux-inspirerede vin er lavet af lige dele Petit Verdot, Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og produceres kun i et antal af ca. 2000 flasker. Stammende fra et par meget små parceller af disse fire druesorter, vinificeres sorterne separat og finder efter høsten sammen i kælderen til én af de bedste vine i stilen i Toscana. Især Petit Verdot komponenten giver vinen en struktur og en kant, som mange vine i området ofte savner. Den åbne og indsmigrende næse viser som altid et potpourri af solbær, hyldebær, kirsebær, blåbær, tjære og tørret krydderi. I smagen har vinen en helt rørende renhed i 2018. Frugten er saftig og kølig, klassefyldt og sofistikeret og bæres af den strålende 2018-syre. På trods af at vinen er lavet på de tanniske Bordeaux-sorter er strukturen i denne supervin poleret og indbydende. Syren og den mineralske dimension giver lethed og løft på tungen, så tanninen bare støtter diskret. Capogatto 2018 er derfor både frugtig og flot koncentreret med ægte vægt i sin frugt, men strukturens klasse gør den præcis, lineær og harmonisk, og vinens ”old school” Bordeaux'ske inspiration tydelig i alle faser. Den bemærkelsesværdige kølighed, som er typisk for de højtbeliggende marker i Ruffoli, løfter vinen op i det øverste lag af hierakiet for denne vintype, og den giver mulighed for at lære endnu mere om Fiore's touch og Poggio Scalette's magiske terroir. (-2030+) *****

    95 points James Suckling: "A red with blackberries, black olives and hints of herbs. It’s medium-bodied with very firm, chewy tannins that follow through to the finish. It’s well put together and persistent on the palate."
    Druesort: Petit Verdot, Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc
    Lukkemetode: Korkprop
    Alkohol: 13%
    Jordbund: Kalk, kul, ler
    Indeholder sulfitter


    Relaterede produkter

    TilbudUdgåetUdgået

    ATOMWINE ApS Storhaven 7 7100 Vejle Tlf. 23311410 email: info@atomwine.dk kundeservice: kundeservice@atomwine.dk CVR: 37 70 14 24 Copyright ATOMWINE 2003-2022